Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1246 - Åbyhøj Idrætscenter

Sikker skole vej og bekymring for nærområdet

Høringssvar til lokalplansforslaget for ÅIC


Idrætscenter i et tæt befolket boligområde

Vi kan kun støtte op om fælleskab og idræt og dermed også gode faciliter hertil.
Men som tæt nabo, er vi desværre meget bekymret for den placering der valgt og de problemer det kan medfølge.


Hvad gør man for at beskytte de bløde trafikanter?
Særligt bekymrer vi os om de øgede mængder af biler til og fra idrætscenteret – både fra lokalområdet og udefra.

Placeringen midt i et gammelt villakvarter – uden egentlige parkeringsmuligheder, uden cykelstier og med vejsideparkering som eneste løsning – gør projektet sårbart.



Manglende grøn afskærmning

En stor del af den grønne beplantning blev fjernet under byggeriet – uden varsel.
Det er ikke planlagt genetableret, undtagen nogle få små træer. Dette er ikke acceptabelt, når man tænker på naboernes ændrede udsigt.


Det ville samtidig styrke biodiversiteten, mindske støj og begrænse indkig.



Trafik og støjgener

Den stigende trafik skaber naturligt også mere støj – og da alle kører direkte til idrætscenterets hovedindgang, foregår dette lige uden for vores hus.

Vi frygter også, at ÅIC’s udeområder bliver et samlingssted for unge om aftenen, som det ses ved mange andre idrætscentre.



Åbningstider og arrangementer

Vi er særligt bekymrede for lydgener i forbindelse med arrangementer om aftenen og i weekenderne.
Ved at fastsætte begrænsede åbningstider kan man mindske de værste støjgener og hensynsløs aktivitet.

Der vil uundgåeligt komme mere trafik, og deraf lydgener, især fordi ÅICs tilbud trækker brugere udefra.



Parkering – en stor udfordring

Allerede i dag før idrætcenteret er taget i brug oplever vi store trafikale problemer. Er fodboldtræning holder der biler på begge sider af vejen.

Ifølge lokalplanen skal parkeringen løses med dobbeltudnyttelse af vejsideparkering og 3 små parkeringspladser der ligger langt fra hallen.
Dette er urealistisk at det bliver en succes.

Derudover har skolen 1.100 elever, og forældremøder og arrangementer skaber allerede fast trafik året rundt.
Den nederste del af Carit Etlars Vej er allerede belastet af beboerparkering fra en nærliggende udlejningsejendom.



Åbyhøj som trafik-ø?

Der arbejdes i øjeblikket på at gøre Åbyhøj til en såkaldt “trafik-ø”, hvor gennemkørsel begrænses, og trafikken gøres mere sikker.
Men når man placerer et idrætscenter midt i et villakvarter uden plan for trafikafvikling og parkering, skaber man præcis det problem, man forsøger at løse.



Konkrete forslag

For at skabe bedre sammenhæng mellem ÅIC og det eksisterende boligområde foreslår vi følgende fem konkrete tiltag:

1. Genetablering af det grønne hegn

Vi foreslår, at det grønne hegn, som tidligere fandtes mellem ÅIC og naboejendommene, genetableres i fuldt omfang – som det stadig eksisterer ved boldbanerne.

Dette vil:

Begrænse indkigsgener, især fra gymnastiksalen, hvor der i dag er direkte udsyn til private hjem og haver.

Reducere støjgener for både naboer og brugere, da beplantning fungerer som naturlig støjafskærmning.

Øge brugernes trivsel, ved at skabe et grønt og afskærmet idrætsmiljø.

Fremme biodiversitet, som blev reduceret, da beplantningen blev fjernet under byggeriet uden varsling.

Dette tiltag kan gennemføres hurtigt og effektivt – og vil gøre en stor forskel for samspillet mellem center og naboer.



2. Vigtigheden af tydelig skiltning og parkeringshenvisning

Vi foreslår tydelig og konsekvent skiltning, der henviser bilister til relevante parkeringsområder – f.eks. fra Silkeborgvej via Gammelgårdsvej og op langs kirkegården til skolens parkeringsplads.

Dette vil:

Forebygge farlige situationer i villavejene, hvor bilister i dag kører rundt og leder efter tilfældige pladser.

Lette gennemstrømningen af trafikken, så færre biler cirkulerer unødigt i området.

Beskytte cyklister og gående, især børn på vej til skole eller fritidsaktiviteter.

Skabe ro og overblik, så beboere og brugere kan færdes trygt og hensigtsmæssigt.

Skiltning er en simpel, men afgørende løsning for at undgå trafikalt kaos og utryghed.



3. Optegning af p-båse

Vi foreslår, at der optegnes tydelige parkeringsbåse langs de mest belastede vejstrækninger, særligt Carit Etlars Vej – som er hovedadgangsvej til ÅIC.

Dette vil:

Skabe struktur og overblik over, hvor parkering er tilladt.

Forhindre ulovlig parkering på fortove og foran private indkørsler.

Sikre adgangsforhold for beboere, der i dag oplever at være spærret inde.

Signalere en aktiv parkeringspolitik, som kan håndhæves med bøder.

Øge trygheden og trafiksikkerheden, især for fodgængere og cyklister.

Give bilister et bedre overblik over ledige pladser og reducere forvirring.

En tydelig parkeringsstruktur skaber både sikkerhed og respekt for de lokale forhold.



4. Anlæg af hævede cykelstier

Vi foreslår, at der etableres hævede, fysiske cykelstier i området omkring skolen og ÅIC, i stedet for de nuværende matrikulerede stier, som ofte bruges til parkering.

Dette vil:

Beskytte cyklister og bløde trafikanter, især børn og unge.

Modvirke ulovlig parkering ovenpå cykelstier.

Styrke trafiksikkerheden og reducere risikoen for uheld.

Fremme grøn transport, ved at gøre det attraktivt og trygt at cykle.

Afgrænse færdselsarealerne tydeligt, så biler ikke “skyder genvej” over stier og fortove.

Forebygge fremtidig overbelastning, når flere brugere kommer til udefra.

Med 1.100 skoleelever i nærområdet er sikre cykelveje helt afgørende.



5. Krav til åbningstider

Vi foreslår, at der indføres begrænsninger og klare retningslinjer for ÅIC’s åbningstider – især i aftentimer og weekender.

Dette vil:

Begrænse støjgener i de mest sårbare tidsrum.

Forebygge uønsket ophold og uro i udeområderne om aftenen.

Skabe tryghed og nattero for beboerne i nærområdet.

Reducere trafik og belastning uden for almindelig forenings- og skoletid.

Skabe balance mellem aktivitet og nabolag, så området fortsat er beboervenligt.

Understøtte ansvarlig brug af faciliteterne, uden unødigt pres på omgivelserne.

Et idrætscenter midt i et villakvarter kræver tilpassede rammer – ikke bare gode intentioner.



Hvem lytter egentlig?

Vi håber, at vores synspunkter og forslag denne gang bliver taget alvorligt.

Vi har deltaget i projektmøder, borgermøder og fremlagt vores bekymringer og løsninger over for både politikere og bygherre – men det føles som om, det hele er blevet ignoreret.

Når Planklagenævnet giver medhold og kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, virker det useriøst, at kommunen blot går tilbage til bygherre for at høre deres vurdering af p-forholdene – uden selv at analysere forholdene grundigt.



Afviste forslag og manglende inddragelse

Vi har tidligere fået udarbejdet og delt et forslag til anden placering på skolens matrikel for sikring og optimering af trafikafledning, herunder ensretning af Gammelgårdsvej fra Klokkervej til lærernes p-plads – men det blev ikke taget i betragtning.

Vi har også tilbudt at sidde med i ÅIC’s bestyrelse for at repræsentere naboerne – uden held.

Vi har bevidst undgået at deltage i Facebook-debatter og har sagt nej til medier, der ønskede kritisk dækning.
For vi vil gerne have et idrætscenter – vi ser også mange fordele.

Men det er vigtigt at skelne mellem at ønske et idrætscenter og at kræve ansvarlig infrastruktur og parkering. Mange kommende brugere og fortalere for idrætscenteret har muligvis svært ved at forholde sig til infrastruktur og trafikale samt lydmæssige gener, fordi ønsket til og behovet for et idrætscenter er så stort.

Vi ønsker blot, at de forventede forhold følger med det store projekt.
Vi skal jo bo her – hver dag, også i weekenden.



Vi har desværre ikke følt os meget som tilskuer i denne sag og selvom vi har forsøgt at komme i dialog med projektgruppen, politikkere osv.

Vi har måtte sige farvel til flere gode naboer der har opgivet kampen og er flyttet. Vi føler at vi blevet udskældt og hængt ud i Facebook grupper som de “sure naboer”.

Vi håber vi kan vende bøtten og få lidt medvind, så vi alle kan se hinanden i øjenene og nyde det på bedst mulig måde og ikke skulle have ondt i maven hver gang vi kigger på hallen.

Vi håber i vil hjælpe os lidt på vej.



Med venlig hilsen
Thomas og Mette
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thomas Astrup

Indsendt

26/06/2025 21:58

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS7503615

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Åbyhøj

Hørings-id

H1112

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk