Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1089 Bolig- og erhvervsbebyggelse ved Ferdinand Sallings Stræde og Fiskergade

Høringssvar vedr. lokalplan nr. 1089

Som beboere i en af lejlighederne på Fiskergade 42, er vi imod forslaget om bebyggelse på matrikelnummer 201, idet det frygtes at skabe stor gene for beboer og visse erhvervsdrivende i området. Vi stiller os kritiske over for, at storstilede byggeprojekter i Aarhus Kommune sker på bekostning af beboere og lokale erhvervsdrivende. Vi ønsker at disse parter også bliver hørt.

Det er til stor bekymring, at kommunen i tidligere sager har truffet afgørelser, som i sidste ende har ført til, at lejere har måtte gå fra hus og hjem, og ydermere skubbet erhvervsdrivende på økonomisk usikker grund. Helt konkret er vi bekymrede for en lignende sag som i Vestergade 69. Byggeprojekter skal ikke gennemføres for enhver pris, og de mulige konsekvenser bør tages til grundig overvejelse.

Derudover finder vi det yderst problematisk, hvis kommunen ikke vælger at prioritere de grønne områder – store som små – i centrum af byen. De grønne områder er med til at skabe et alsidigt bymiljø, der bidrager med lys og luft til en efterhånden tæt bebygget bymidte. De grønne områder er efterhånden en mangelvare i Aarhus, og vi ser dem ikke som uudnyttede byggearealer, men derimod som en essentiel del af en moderne by med en grøn indstilling.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peter Jensen

Indsendt

01/09/2019 23:46

Sagsnummer

HS0776222

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H112

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

Læs mere om lokalplan og hvad den betyder for dig klik her.