Jeg skriver hermed for at udtrykke min stærke bekymring og modstand mod den foreslåede udvikling af Kongelundens sydlige arealer, som præsenteret i det fremlagte materiale.
Kongelunden er meget mere end idræt og stadionbyggeri. Det er et enestående, rekreativt landskab, hvor mennesker og dyr i årevis har fundet ro, fællesskab og forbindelse til naturen. Den naturmæssige og rekreative værdi kan ikke reduceres til et restareal, hvor idrætsaktiviteter, der er presset ud af byens centrale dele, flyttes hen.
Det er helt uacceptabelt, at naturen og de eksisterende brugere – herunder ryttere, gående, børnefamilier og naturgæster – skal skubbes til side for endnu mere anlæg og sportslig dominans. Det er ikke en cykelplads, det er en høj med naturkvaliteter og kulturhistorisk karakter. Det er ikke blot et stykke jord, men et fælles åndehul, som allerede i dag er i hård konkurrence med støj, byggeri og trængsel. Det er ikke godt nok at kalde det et grønt cykelanlæg.
Hvor skal de, der ikke cykler eller løber efter bolde, være? Hvor skal hestene, fuglene, børnene og de stille sjæle i skoven finde plads?
Jeg opfordrer derfor indtrængende til:
At områdets natur og rekreative karakter fastholdes og respekteres.
At man afstår fra yderligere sportslige anlæg på bekostning af eksisterende grønne og fredelige arealer.
At der findes alternative placeringer til sportsaktiviteter uden at fortrænge naturbrugerne.
At dialogen med brugere af området bredes ud, så det ikke blot er sportens stemmer, der høres.
Kongelunden skal være for alle – ikke kun for dem med fodboldstøvler, og støttekroner.
Med venlig hilsen
Jette Kaae