Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sydlige del af Idrætsbyen i Kongelunden

Glem det

Marselisborgskovene ligger i Århus - Kongelunden i København

Denne plan for den vestlige del af det historiske område, Skovmarken, i Marselisborgskovene, er ikke væsentligt ændret, siden vi var til møde om lokaliteten med de ansvarlige rådmænd og sekretariatet den 10. oktober 2024. Stadionprojektet er stadigvæk ikke finansieret.

Der er drypvise donationer, men der mangler fortsat en overordnet plan og finansiering for det omtalte, Projekt Kongelunden, og dets skandalestadion.

Det giver ingen mening, at starte med "småprojekter" som denne hørings planer, når der endnu ikke findes en overordnet og fuldt finansieret vision. De ansvarlige politikere og sekretariatsansatte har klart bevist, at de hidtil ikke har kunnet levere et bæredygtigt og overbevisende projekt.

Det hele sejler, er det indtryk, I efterlader.

Hvad vil I gøre, når der dukker mere blød og forurenet jord op, udenfor stadionområdet? Skal den forurenede jord endnu engang ende i de lokale vandløb, som det skete for moserne og Svanedam i Havreballe Skov?

Motionscyklerne ser jeg gerne kommer ud af Marselisborgskovene - ikke yderligere ind. Der cykles på ulovlig vis allerede alt for meget på områdets fredede gravhøje.

Heste er i en harmonisk symbiose med naturen og truede arter - det er cykler ikke. Det samme kan siges om events. Både cykler og events kan flyttes andetsteds hen. Det historiske område, Marselisborgskovene, kan ikke flyttes.

Nej til dræning (der også berører sarte vandløb i fredskov) - og nej til oplyste naturområder.

I lighed med fællesrådet ønsker jeg en lokalplan for området i Marselisborgskovene, mellem fredskov, væddeløbsbanen, Højen og Ole Rømer Observatoriet.

Desuden ønsker jeg en lokalplan for den såkaldte Kongerute, der vil gøre stor skade på den skov, den går i gennem, herunder den del af fredskoven, der går under betegnelsen, 'naturmæssigt særlig værdifuld skov' - også kaldet § 25 skov . En planlagt cykel- og motioniststi, der tilmed går forbi ganske, mange fredede gravhøje, beskyttede diger, moser og vandløb. En rute, der truer de fredede, Butsnudede frøer, den sjældne orkidé, Tætblomstret Hullæbe og mange andre arter.

Jeg synes, mit ord har vægt, da det er mig, der år tilbage har fået gennemført en forundersøgelse i form af en prøveudgravning af den "overpløjede" gravhøj, kaldet Højen. Jeg har registreret og fået alle diger i Marselisborgskovene beskyttet, fra Havreballe Skov og ud til Hørhaven.

Og det er mig, der har forhindret Aarhus Kommune i at fjerne et dige, de selv har været med til at beskytte.

Jeg har fået gravhøjen i Forsthaven fredet, opdaget og fået rettet, at de fleste gravhøje var placeret forkert på de officielle kort, registreret i tusindvis af arter på de kendte apps som Naturbasen, Danmarks Svampeatlas og Arter.dk - og meget andet (herunder beskyttelsen af et stort stykke fredskov).

Den historiske kontekst i form af Marselisborg Birks Tingbog:
https://drive.google.com/file/d/1Gyr7fB9Dp0HZsw3ENWf7qqZx0kndBuRF/view

Marselisborg Skov 1878. Vi er altså i den nuværende Havreballe Skov, da den eneste skov i Marselisborgskovene, der nogensinde har båret navnet, Marselisborg Skov er, Havreballe Skov -se de historiske kilder, som Marselisborg Birks Tingbog. Vi er formodentlig et sted i Skovmarken (sandsynligvis den nuværende Mindeparkens fredskovsområde ved Donbæk):
https://bruun-rasmussen.dk/m/lots/F2F978F66BE8?category_id=453

Eksempler på det manglende overblik hos Projekt Kongelundens ansvarlige:

Orkidéerne fjernes i dag, 30. juni:
https://kongelunden.aarhus.dk/nyheder/seneste-nyheder/store-maskiner-goer-klar-til-smaa-planter

Selvom der er en høring i gang, hvor de fjernes. Høring, atletikstadion og sportshotel (høringsfrist for denne lokalplan, 31. Juli):
https://deltag.aarhus.dk/hoering/forslag-til-lokalplan-nr-1238-atletikstadion-og-sportens-hus

Swecos rapport om biodiversitet:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14478845/danske-virksomheder-abner-ojnene-for-biodiversitetens-forretningsvaerdi?publisherId=13559909&lang=da
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ena Nielsen-Refs

Indsendt

30/06/2025 23:57

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0352093

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Fritid
Område
Holme - Højbjerg - Skåde Midtbyen Viby

Hørings-id

H1141

Kontakt

Kongelundens Sekretariat

Sport og Fritid

Kultur og Borgerservice

N. J. Fjordsgade 2

8000 Aarhus C

Telefon: 4185 5074

Ved generelle henvendelser og spørgsmål: kongelunden@aarhus.dk

Vær opmærksom på, at alle høringssvar skal afgives via høringsportalen. Høringssvar kan ikke sendes på mail til ovenstående.

Vil du vide mere?

https://kongelunden.aarhus.dk/