Sagen er lukket pr. 26. august 2025. Efter aftale med udvikler, European Energy, stopper Aarhus Kommune arbejdet med at udarbejde lokalplan og miljøkonsekvensvurdering for 63 hektar solcelleanlæg på et areal ved Studstrup.
Efter aftale med udvikler, European Energy, stopper Aarhus Kommune arbejdet med at udarbejde lokalplan og miljøkonsekvensvurdering for solcelleanlæg ved Studstrup pr. 26.08.2025. Dermed lukkes sagen, og det betyder i praksis, at forvaltningen ikke bruger ressourcer på sagen, og at sagen ikke er realiserbar.
Privatretlige aftaler mellem udvikler, naboer og lodsejere har Aarhus Kommune ikke kendskab til. Har man indgået en aftale med European Energy, anbefaler vi derfor, at man tager direkte kontakt til European Energy.
Nedlukningen af sagen er ikke en garanti for, at der aldrig kommer solceller på arealerne, da de fortsat er udpeget til solcelleanlæg i kommuneplanen. Hvis der startes en ny sag for solcelleanlæg op, vil vi som det allerførste tage direkte kontakt til de berørte naboer.
I Aarhus ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling med mere vedvarende energi. Arealet ved Studstrup ligger delvist indenfor et areal, der er udpeget som potentielt egnet til solceller i Kommuneplan 2017.
Få svar på dine generelle spørgsmål om vindmøller og solceller