Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1238 - Atletikstadion og Sportens Hus

Hastighedssænkning på Jyllands Alle

Sænk hastigheden på Jyllands Alle

Jeg indsender hermed høringssvar til Lokalplan 1238 og opfordrer stærkt til, at hastighedsgrænsen på Jyllands Allé nedsættes fra 60 km/t til 50 km/t, samt at der etableres et fodgængerfelt ved Havreballe Skovvej.

Begrundelser:
Mange krydsende fodgængere: Fra Viby-området er der en meget benyttet sti – Irisvejs forlængelse - som munder overfor Stadionsøerne/Havreballe Skovvej. Her krydser mange fodgængere Jyllands Allé – også selvom der er lysregulering 200 meter væk, fordi det er den naturlige og direkte rute over i skoven/Kongelunden/Tivoli Friheden/Stadion.
Akut sikkerhedsproblem: Det er i dag farligt at krydse vejen her. Mange er nødt til at løbe over, og bilister kører ofte 65–70 km/t – mange speeder kraftigt op på vej op af Jyllands Alle og har ikke til sinds at sænke farten for krydsende fodgængere.
Mere trafik fremover: Den kommende Idrætsby vil forøge trafikmængden, hvilket øger risikoen yderligere, hvis farten ikke sænkes.
Dokumenteret effekt: En nedsættelse fra 60 til 50 km/t reducerer både bremselængde og risiko for dødelige ulykker markant.

Konkrete forslag:
* Nedsæt hastigheden til 50 km/t på hele Jyllands Allé – i det mindste fra Sønder Ringgade til Fredensvang Runddel.
* Overvej at reducere stykket mellem Skovbrynet/Carl Jensen Vej og Vilhelm Becks Vej/Carinavej fra 2+1 spor til 1+1 spor. Det andet sydgående spor bruges til acceleration for ”hurtige” biler og besværliggør overgangen midt imellem de to kryds – den naturlige vej mellem Irisvej og adgangen til Havreballeskoven.

* Etabler et tydeligt fodgængerfelt ved Havreballe Skovvej, gerne med midterhelle.

Dette er en enkel og effektiv løsning, der kan forhindre ulykker og skabe tryghed for fodgængere og cyklister i området.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jesper Sejersen

Indsendt

30/07/2025 20:23

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS9499619

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Holme - Højbjerg - Skåde

Hørings-id

H1161

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk