Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1233 - Dagligvarebutik i Spørring

Høringssvar til lokalplanforslag 1233 og tilhørende miljørapport

Indledningsvis er det absolut positivt at der arbejdes for etablering af en dagligvarebutik i Spørring. Når det så er sagt vidner såvel høringssvar som det umiddelbart fremlagte materiale som et bevidst forsøg på at presse en plan igennem, som allerede er vedtaget i forvaltningen. Det er tydeligt, at rigtigt mange ikke kan gennemskue, hvad der reelt foreslås, og hvilke konsekvenser det har – nogle af disse er da også godt skjult i miljøvurderingen, som I ikke har lagt et direkte link til!

Med placeringen i udkanten af den nuværende by kommer der til at være en voldsom stigning af trafik gennem byen på Gammel landevej. I miljørapporten, er der angivet en forventet stigning fra 990 biler til 2490 biler på Gammel landevej på et gennemsnitsdøgn - med 7,6% tung trafik. Dvs en stigning på mere end 150%. Omregnes det til reelt antal biller på hverdage i ikke ferieperioder svarer det formentlig til op mod 250 biler i timen i dagtimerne.

Påvirkningen af børnehuset, SFO, skolebørn på cykel mv kommer potentielt til at være rigtig voldsom med så stor forøgelse af trafikken igennem byen – reelt er der en risiko for at det kommer til at forandre Spørring som landsby temmelig radikalt.

Det håber virkelig at den foreslåede trafikløsning bliver gentænkt og at politikerne ønsker at forfølge andre løsninger, hvor vi får en bæredygtig trafikudvikling i Spørring – I den bedste af alle verdener med en butik der kun kan nås i bil fra Randersvej og på cykel/gåben fra byen – så man som forældre trygt kan lade sine børn cykle til en kommende dagligvarebutik.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Morten Højbjerg Jacobsen

Indsendt

24/08/2025 22:21

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0345401

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Trige - Spørring

Hørings-id

H1193

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk