Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1233 - Dagligvarebutik i Spørring

Høringssvar og forslag til helhedsplan - fra beboerne på Doktorbakken vedrørende Lokalplan 1233 – Dagligvarebutik i Spørring

Vi ønsker hermed at indsende høringssvar til forslag om Lokalplan 1233 og den tilhørende miljørapport.
Formålet med høringssvaret er at indgå i en konstruktiv dialog om vejbetjeningen af den planlagte dagligvarebutik. Derfor er der udarbejdet et beboerforslag til en helhedsplan samt alternativ vejbetjening. (Se bilag 1) Ydermere er dette høringssvar oploadet i original formatering for læsbarhed.

Vi ønsker, at butikken vejbetjenes fra Randersvej, og at Doktorbakken bevares som boligvej for beboere samt stiadgang for bløde trafikanter til dagligvarebutikken og institutionen. Dette ønske bygger på en række forhold, som vi mener bør indgå i den videre planlægning og vurdering.

1. Ønske om dialog om vejbetjening
I indstillingen til Byrådet ang. lokalplansforslag 1233 fremgår det, at borgerhenvendelser har udløst et jordkøb af Doktorbakken 1. Dette er i skarp kontrast til det forslag som borgerforeningen i Spørring har fremsat. Borgerforeningen har peget på en primær placering i det centrale Spørring - Gl. Landevej 18. Borgerforeningens konstruktive forsøg på samarbejde blev tilsidesat, mens man lokalt ikke genkender et ønske om jordkøb og planlægning på Doktorbakken 1. Vi mener, at det er vigtigt at Byrådet er orienteret om de faktiske forhold for viderebefaling.
Vi anerkender behovet for en dagligvarebutik i Spørring og ønsker ikke at modarbejde projektets realisering. Men vi mener, at vejbetjeningen er afgørende for, hvordan butikken påvirker nærområdet, og vi opfordrer derfor til, at Aarhus Kommune:
• Genovervejer vejbetjeningen med henblik på udelukkende adgang fra Randersvej,
• Undlader at åbne Doktorbakken for gennemkørende trafik,
• Inddrager beboerne i en dialog om trafikafvikling og støj,
• Vedhæftet finder I to beboerforslag (Se bilag 1)

2. Trafik og støj
• Støjberegningerne forudsætter en trafikfordeling på 50/50 nord/syd og en hastighed på 30 km/t – men det er uklart, hvad dette bygger på.
• Forlængelsen via Gl. Landevej er ikke medtaget i vurderingen, selvom den vil fungere som adgangsvej for nordgående trafik.
• Der er ikke vurderet alternative afværgeforanstaltninger som støjdæmpende belægning, hastighedsdæmpning eller trafikregulering.
• Det er ikke sikret, at udenbys trafik, vareleverancer, landbrugsmaskiner samt anden tung trafik ledes uden om Spørring – selvom dette er en forudsætning i støjredegørelsen.

3. 2,5 gange den trafik vi allerede har i dag. Sikkerhed og adgangsforhold
• Der er ikke foretaget en vurdering af trafiksikkerhed for cyklister og fodgængere på Doktorbakken og Gl. Landevej. Gl. Landevej egner sig ikke til øget trafikmængde, særligt strækningen fra Bogenhøjvej til Højgårdsparken - forbi institutionen – er allerede i dag direkte farlig.
• Vi er bekymrede for, at en gennemgående vej vil øge risikoen for ulykker og forringe trygheden for beboere og bløde trafikanter, idet der forventes en stigning i trafikken fra 40 biler i timen til 100 biler. Heraf en andel af tung trafik på 7%
• En vejbetjening fra Randersvej vil kunne ske uden at belaste det eksisterende boligområde og vil være mere hensigtsmæssig i forhold til vareleverancer og kundetrafik.

4. Øvrige bemærkninger
Vi har desuden følgende bemærkninger til lokalplanen og miljørapporten:
• Der mangler en vurdering af alternativer til planlægning og vejføring.
• Der mangler stillingtagen til eksisterende beplantning herunder de 14 store træer (se bilag 1)

Afslutning
Vi håber, at Aarhus Kommune vil tage imod dette høringssvar som et ønske om dialog og samarbejde.
Vi ser frem til, at der findes en løsning, hvor butikken får en god tilgængelighed, uden at det sker på bekostning af borgernes tryghed og miljøet i nærområdet.

Med venlig hilsen
Beboerne på Doktorbakken
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Nikolaj Jørgensen

Indsendt

27/08/2025 19:28

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4383369

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Trige - Spørring

Hørings-id

H1193

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk