Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1233 - Dagligvarebutik i Spørring

Dagligvarebutik i Spørring

Vi er meget positive over udsigten til, at der kommer en dagligvarebutik i Spørring.
Når det er sagt, så er vi særdeles bekymrede over udsigten til, at trafikken bliver øget fra 900 biler i døgnet til 2500 biler.
Kommunen bliver nødt til at genoverveje trafikplanlægningen.
Vi bor på Gammel Landevej og ser og hører dagligt, hvordan der bliver kørt med alt for høj hastighed på vejen – på trods af at den tilladte hastighed er 40 km/t. Vejen, som er hovedfærdselsåre i byen, er ikke særlig bred, og den snor sig hele vejen igennem byen, hvilket gør sigtbarheden dårlig – den er også dårlig ved udkørsel fra vejens sideveje.
Vi har flere gange appelleret til politiet med hensyn til at få sat fartkontrol op. Det er endnu ikke lykkedes os. Vi er sikre på, at den ellers hurtigt kunne tjene mange penge hjem til statskassen.
Der er steder langs vejen, hvor der ikke er fortov, og cykelstier er ikkeeksisterende.
Der er allerede nu meget tung trafik igennem byen, og den forventes at blive øget med 7,9%. Det er utrolig svært at forestille sig, hvordan man kan øge trafikbelastningen her på vejen med både 2,5 gange flere personbiler og øget tung trafik.
Det hænger på ingen måde sammen med, at kommunen forventer, at folk skal cykle til dagligvarebutikken.
Med de mange børnefamilier, som gerne skulle flytte til byen, så bliver man da nødt til at sikre en sikker vej, både for børn og voksne, hvis man gerne vil have dem til at cykle i stedet for at tage bilen.
Vi håber, at kommunen vil genoverveje trafikplanlægningen og tage alle de høringssvar, som er indsendt, med i sine overvejelser, så der forhåbentlig bliver truffet nogle gode beslutninger for os, som skal leve med beslutningerne i hverdagen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Birgit Bang

Indsendt

04/09/2025 20:47

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0040099

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Trige - Spørring

Hørings-id

H1193

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk