Gå til hovedindhold
Udviklingsprojekter

Vejen til Digitale tvillinger i Aarhus kommune

Digitale tvillinger giver os nye muligheder for at forstå, planlægge og udvikle byen mere effektivt og bæredygtigt. Ved at skabe digitale modeller af fx bygninger, byrum og infrastrukturer kan vi simulere scenarier, analysere data i realtid og træffe bedre beslutninger – før vi handler i den fysiske verden. Det gør os i stand til at arbejde mere tværfagligt, skabe bedre løsninger for borgere og virksomheder og understøtte den grønne omstilling.

Aarhus Kommune arbejder med flere spændende projekter inden for digitale tvillinger – herunder kan du læse mere om tre af dem:

Hele kommunen

BIPED

BIPED [Building Intelligent Positive Energy Districts]:

BIPED er et EU-projekt under Horizon Europe, hvor Aarhus Kommune sammen med lokale aktører i Brabrand undersøger, hvordan et Positive Energy District kan fungere – et byområde, der producerer mere energi, end det bruger.

Projektets “intelligente hjerne” er en digital tvilling af Brabrand. Den gør det muligt at simulere grønne løsninger, før de testes i virkeligheden. Gennem dialog og living labs undersøger, udvikler og tester vi idéer sammen med lokale aktører og skaber løsninger, der virker i Brabrand og forhåbentlig kan inspirere i hele Europa.

Læs mere om projektet her

BIPED BIPED

URBREATH

URBREATH er et EU-finansieret projekt under Horizon Europe, der løber fra 2024 til 2027. Med 35 partnere og Lisabon Council i spidsen samler projektet europæiske byer, forskere og virksomheder om at udvikle digitale værktøjer til grønne byløsninger. Målet er at skabe innovative løsninger som grønne facader, taghaver og CO₂-optagende gader, der kan gøre byer som Aarhus til frontløbere i klimaindsatsen.

Aarhus Kommune deltager som en af ni pilotbyer og fokuserer på omdannelsen af Vesterbro Torv. Her afprøves nye digitale redskaber til at understøtte naturbaserede løsninger, der forbedrer bykvalitet, reducerer støj og øger CO₂-optagelsen.

Læs mere om projektet her

URBREATH Aarhus - info 1 URBREATH Aarhus

3D-bymodellen

Aarhus Kommunes 3D-bymodel er et digitalt redskab, der understøtter formidling, dialog og screening af projekter og byudvikling. Modellen er et interaktivt og intuitivt værktøj, der skaber et fælles faktagrundlag for borgere, politikere og forvaltning. På den måde sikrer den kvalificerede dialog og beslutninger i udviklingen af vores fælles by og landskab.

3D-bymodellen viser udvalgte projekter og er under løbende implementering som et obligatorisk redskab i udarbejdelsen af planer i Aarhus Kommune. Som et dynamisk digitalt værktøj anvendes den med forskellige datatyper til borgerinddragelse, politisk beslutningstagning og sagsbehandling.

Læs mere om 3D-bymodellen her

3D-bymodellen 2 3D-bymodellen

Publiceret