Indledning: en styret proces er ikke reel borgerinddragelse
Allerede rammerne for denne høring viser, hvad der er galt med Aarhus Kommunes tilgang til borgerinddragelse:
Det er kommunen selv, der på forhånd har bestemt, hvad borgerne skal svare på – “fordele/ulemper”, “perspektiver”, “ideer/forslag”. Dermed indskrænkes den offentlige samtale til spørgsmål, som forvaltningen har valgt, og borgernes egne prioriteringer reduceres til at udfylde felter i en skabelon. Det er ikke åben inddragelse, men kontrolleret dialog.
En demokratisk proces skal tage udgangspunkt i borgernes egne dagsordener – ikke i en ramme fastlagt af den myndighed, der kritiseres.
Overordnet kritik af den nye model
Det fremlagte forslag til ny model for borgerinddragelse præsenteres som et skridt fremad. Men reelt institutionaliserer modellen en række problemer, vi allerede kender fra forvaltningens praksis:
Borgerne gives ingen garanti for reel indflydelse. Der er ingen krav om, at borgerinput ændrer planer, og ingen forpligtelse til at forklare, når det ikke sker.


Processen er uigennemsigtig. Forvaltningen får eneret til at opsummere borgernes input og formidle dem videre – uden dokumentation for, hvad der sorteres fra.


Modellen fastholder en skæv magtbalance, hvor borgere alene reagerer på færdige oplæg, i stedet for at være medskabere af problemdefinition og løsninger.


Der afsættes ingen ressourcer til uvildig rådgivning, hvilket betyder, at borgere er afhængige af forvaltningens egne præsentationer og tolkninger. DET ER PROBLEMATISK!


Resultatet er en “inddragelse”, der primært legitimerer beslutninger, som i praksis allerede er truffet.
Konkrete eksempler fra Aarhus
Støjhandlingsplan 2024: Kommunen har selv dokumenteret, at antallet af boliger plaget af vejstøj over grænsen på 58 dB er steget fra ca. 48.000 i 2015 til ca. 63.500 i 2021 (aarhus.dk). Det er en markant forværring. Planen sendes i offentlig høring, men det fremgår ingen steder, hvordan borgernes input kan ændre de prioriterede løsninger. Der er ingen bindende mekanisme, kun en opfordring til “at dele bekymringer”. Og tallene er voldsomt forældet fx er Giber Ringevej ikke medtaget. Ingen forholder sig til at elbiler larmer endnu mere end benzinbiler.


Byudvikling i Lisbjerg og Nye: Borgere har gennem år efterspurgt bedre infrastruktur og støjdæmpende tiltag, men projekterne er gennemført i højt tempo med fokus på vækst, ikke trivsel. Inddragelse har i praksis været informationsmøder, hvor borgerne kunne stille spørgsmål til færdige planer.


Aarhus Ø: Borgerne advarede tidligt mod vindgener, mangel på daginstitutioner, busser, og trafikpres. Inddragelsen bestod af workshops og præsentationer, men uden konsekvens for de endelige dispositioner.


Disse eksempler viser et mønster: Aarhus Kommune inviterer borgere til at “give input”, men uden at sikre, at input reelt ændrer kursen.
Internationalt perspektiv
Aarhus’ model falder langt fra internationale standarder:
WHO’s guide til mini-publics (2024) fastslår, at borgerinddragelse skal ske tidligt, med repræsentativt udvalg, støtte til deltagelse og transparens om hvordan input bruges. Aarhus’ model lever ikke op til disse kriterier.


OECD’s retningslinjer understreger, at borgerinddragelse kræver klare mekanismer for ansvarlighed og evaluering. I Aarhus’ model er der ingen uafhængig evaluering af, hvordan borgernes input anvendes.


Flere europæiske byer (fx Madrid, Paris, Gdansk) har eksperimenteret med borgersamlinger og deliberative råd, hvor input har haft bindende eller semi-bindende karakter. Aarhus’ model er et tilbageskridt i sammenligning.


Forslag til ændringer
Hvis Aarhus Kommune ønsker reel borgerinddragelse, må modellen ændres fundamentalt:
Bindende mekanismer: Kommunen skal dokumentere, hvordan borgerinput har påvirket en beslutning, eller forklare hvorfor det ikke er tilfældet.


Tidlig inddragelse: Borgerne skal inddrages, før løsninger og rammer fastlægges.


Åben dagsorden: Borgerne må selv kunne definere emner og problemstillinger, ikke kun svare på forvaltningens spørgsmål.


Transparens: Alle høringssvar offentliggøres i fuld form, og konsekvensanalyser viser, hvordan input er håndteret.


Uvildig støtte: Der afsættes midler til uvildig faglig rådgivning, så borgere kan kvalificere deres bidrag.


Uafhængig evaluering: Hver proces evalueres af en uafhængig instans, og resultaterne offentliggøres.
Det skal have en konsekvens hvis der ikke leves op til ovenstående.


Konklusion
Forslaget til ny model for borgerinddragelse i Aarhus Kommune er utilstrækkeligt og reelt udtryk for et demokratisk underskud. Når kommunen selv definerer borgernes rammer for deltagelse, når input ikke er bindende, og når transparens og uafhængighed mangler, er der ikke tale om borgerinddragelse, men om en styret legitimeringsøvelse.
Hvis Aarhus vil være en moderne og demokratisk kommune, må forslaget ændres grundlæggende, så borgernes stemmer ikke blot høres – men også får reel indflydelse.
Referater fra diverse udvalgsmøder skal være væsentligt mere informerende, og lukkede møder har ingen steder hjemme i et demokrati.

Forvaltningens måde at formulerer sig på helt generelt, kræver ofte juridisk uddannelse, det er ikke i orden.

Det er også under al kritik at der ikke tages referater til foretræder

Borgere der arbejder og betaler skat, bruger en enorm mængde tid på spildt arbejde med alle mulige høringssvar, borgermøder, dialogmøder, foretræder osv. uden der bliver handlet på noget som helst af det der bliver foreslået. Hvor er demokratiet blevet af?

Forvaltningen informerer hele tiden politikerne med misinformation, der ikke har noget som helst med virkeligheden at gøre og i sidste ende, er der kun borgerne til at betale prisen for fejl, overskredne budgetter osv osv og ingen tager ansvar for noget som helst!