Høringssvar: Forslag til en ny model for borgerinddragelse i byudvikling
Høringssvar: Forslag til en ny model for borgerinddragelse i byudvikling
Dato: 25. september 2025
Til Aarhus Kommune / Teknik og Miljø,
Forslaget “Sammen om byudviklingen” rummer mange positive intentioner om at forbedre borgerinddragelsen i Aarhus. Som borger, der både følger byudviklingen tæt og deltager aktivt i Fællesrådet i mit lokalområde igennem flere år, hilser jeg enhver styrkelse af dialogen mellem Kommune og borgere velkommen. Men jeg må stille spørgsmålstegn ved, om den nye model reelt giver os borgere en mærkbar indflydelse – eller om den mest af alt sikrer, at vi bliver informeret og hørt uden at kunne præge de endelige beslutninger.
Denne skepsis bunder i konkrete erfaringer. Vi er flere, der ikke har følt, at tidligere borgerinddragelse har gjort en forskel i praksis. Seneste eksempel er udviklingsplanen for Pier 3 på Aarhus Ø. På trods af en omfattende inddragelsesproces og høring – med over 1.100 høringssvar fra borgere og foreninger – blev udviklingsplan videresendt af magistraten til godkendelse, uden den mindste ændring. Med andre ord: borgernes mange inputs medførte ikke reelle justeringer. Det er dybt frustrerende som deltager i høringer at føle, at ens engagement preller af.
Jeg deltog i fællesrådsseminaret den 21. august 2025, hvor Ny Aarhusmodel for borgerinddragelse blev præsenteret. Det var opløftende at høre om de syv principper, samarbejdskodeks og ambitionerne om tidlig inddragelse. Intentionerne er der. Men jeg savner svar på, hvordan I vil sikre, at borgerinddragelse ikke blot sker tidligt, men også har en effekt på det endelige resultat. I den nye model tales der om løbende evaluering og læring deltag.aarhus.dk, hvilket er positivt – men vil I f.eks. gøre det til fast praksis at give borgerne en tilbagemelding på, hvad der kom ud af deres input? Vil I justere projekter, hvis borgernes ønsker peger i en anden retning end de oprindelige planer?
Lige nu savner jeg især en tydelig “feedback-loop” i forslaget: Altså at borgerne kan se spor af deres input i den beslutning, der træffes, eller som minimum få en begrundelse, hvis deres forslag ikke kan imødekommes. Uden sådan en mekanisme risikerer vi at stå i samme situation som før, hvor borgerinddragelse mest føles som en øvelse i at legitimere beslutninger taget på forhånd. Jeg vil gerne foreslå, at man i modellen indarbejder et krav om, at der for større projekter udarbejdes et offentligt høringsnotat eller en evaluering, der dokumenterer, hvordan borgernes input er behandlet. Det vil øge gennemsigtigheden og tilliden.
Desuden bør “tidlig borgerinddragelse” ikke kun være et flot begreb, men en realitet. Med tidligt mener jeg allerede fra idéfasen – før der ligger et færdigt forslag. Hvis borgerne inddrages før de store linjer er lagt fast, kan vores lokale viden og ønsker faktisk påvirke retningen. Hvis inddragelsen først sker sent i processen (fx i høringsfasen af en næsten færdig plan), er chancen for reel indflydelse meget mindre – og skuffelsen tilsvarende større, når der ikke ændres noget.
Samlet set er “Sammen om byudviklingen” et skridt i den rigtige retning på papiret. Men for at vi borgere skal opleve en forskel, kræver det en kulturændring i måden, Aarhus Kommune håndterer borgernes input. Vi skal gå fra at informere borgerne til faktisk at involvere borgerne. Jeg håber virkelig, at den nye model kan være katalysator for dette skifte. Hvis I som myndighed viser i handling, at borgernes idéer og bekymringer kan rykke noget, så vil I opleve en endnu større og mere konstruktiv borgerdeltagelse fremover.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at vi borgere ønsker at bidrage. Vi går op i vores by og vores lokalområder. Vi ønsker en byudvikling, der sker med os og ikke blot foran os. Så kære Aarhus Kommune: I har sat nogle gode rammer med denne model – men det afgørende bliver, om I også er villige til at give slip på lidt af styringen og lade borgerne få reel medbestemmelse. Først da vil sloganet “sammen om byudviklingen” være en realitet og ikke kun pæne ord.
