Gå til hovedindhold
Vedvarende energi i Aarhus

Vindmølleenergiproduktion i Aarhus havn

Jeg bor på Aarhus Ø, der udsigtsmæssigt er en sælsom blanding af både skov, hav og en livlig havn – ofte desværre med ret osende skibe, men samtidig også en bydel fri for almindelig bylarm (når man lige ser bort fra byggeriet, som heldigvis afsluttes indenfor en overskuelig tidshorisont). Opførelsen af vindmøller på den bagerste del af ydermolen, hvor der i forvejen er fuld aktivitet på de store kraner på containerhavnen, vil blot indgå i havnens livlige og brogede billede.
Ønsker vi et højt energiforbrug og gerne vil væk fra den fossile energi, så er vindmøllerne aktuelt den bedste løsning. Selvom vindmøller principielt nok bør ligge ude i havet, så vil moderne vindmøller på denne placering ikke være til nogen reel gene for nogen, men vil blot være et vidnesbyrd om det fælles ansvar, vi har for vores energiforbrug og produktion. Vi har i årtier måtte leve med forurenende kulkraftværker og byer fyldt med støjende biler, der udleder deres udstødning i børnehøjde – her er vindmøllerne en kærkommen aftager. Nu glæder vi os blot til, at der bliver plads til flere opladere til el-biler, så flere kan være med i omstillingen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Martin

Indsendt

16/11/2019 15:44

Sagsnummer

HS6183175

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Hørings-id

H125

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.