Planen om mere vedvarende energi i Århus området er klart vær at støtte op omkring, og VE el fra vindmøller er super godt efter som vi på VE verdenskortet er en vind nation og ikke kan få et fornuftigt udbytte ud af solen grundet vores placering på kloden. Hvis og såfremt data analyse for vind forholdene i og omkring vosnæs er favorable kan jeg godt forstå at der kigges ind i opførselen af vindmøller i området. Mit synspunkt vedrørende placering er dog, at lokationen bør ændres grundet den kraftigt voksende forstad lige ved siden af Vosnæs. På ganske få år er byen vokset mere end 100% og fortsætter denne rate vil der indenfor projektets afskrivningsperioden være utallige beboer som vil have gener fra de opsatte vindmøller grundet dens størrelse og placering øst (udsigt fra køkkenvinduet) for byen. Vindmøllerne vil således være en bekymring for boligejer da de antageligvis nedsætter boligens værdi. Det er et kendt faktum at hvis beboerne fik andel i udbyttet fra nærliggende vindmøller så vil sagen være en anden. Det jeg mener, som vil skabe større værdi for Århus og omegns grønne omstilling til at være neutrale er ikke storskala VE anlæg grundet de førnævnte gener men i stedet lokale og integrede løsninger i private husstande, vejforeninger og andre mindre sammenslutninger. Dette vil skabe arbejdspladser og fremme omstilling såfremt investeringen er gjort interessant for privatforbrugerne. Sagt på en anden måde så er det ikke den centrale energiproduktion der vil skabe rammerne for den fremtidige forsyning men den decentrale. Det er min overbevisning at hvis der opsættes storskala vindmøller eller solcelleparker i omegnen af Århus at det vil bremse væksten i de omkringliggende byer og have en negativ samfundsøkonomisk påvirkning som kommunen vil kunne mærke. Det bør overvejes om investeringen vil kunne anvendes bedre som støtte for mindre forbrugerejet anlæg eller i smartgridløsninger til at styre og uundgåelige fremtid vi går i møde.