1. Støjen
Jeg bor på Aarhus Ø og havde glædet mig til at bo her i mange år. Hvis planerne om, at jeg skal være nabo til to store vindmøller, realiseres, bliver den glæde kort. Jeg er især bekymret for støjen fra møllerne.

Mellem den planlagte placering af møllerne og Aarhus Ø er der vand. I forhold til Aarhus Ø vil møllerne derfor reelt blive placeret svarende til, at der er tale om havvindmøller placeret tæt på kysten ud for Aarhus Ø. Landjord absorberer støj, men det gør vand ikke - det måtte kommunen erfare, da en tilladelse til at pilotere om natten ved det kommende færgeleje til færgen til Odden måtte tilbagekaldes, fordi støjen generede i en meget større radius, end kommunen havde forventet, da tilladelsen blev givet. Det fremgår da også af de bilag, der er til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, at der gælder forskellige terrænkorrektioner for lavfrekvent støj for vindmøller placeret henholdsvis på land og på havet. Det fremgår også, at det er korrektionerne for møller placeret på havet, der skal anvendes ved beregning af lavfrekvent støj i bygninger, som ligger inden for 200 meter fra kysten. Derfor er spørgsmålet, om det vil være muligt at overholde støjgrænserne?

Forslaget går på, at de to møller kan være op til 150 meter. Efter en netop indgået politisk aftale, vil der komme regler, hvorefter en ejer af en bolig i et bælte i en afstand på mellem seks gange møllernes højde og 1.200 meter vil få krav på en årlig kompensation. Det er regler, der vil komme til at gælde for møller på land, hvor en del af støjen som nævnt vil blive absorberet af jorden. Afstanden fra møllerne til os her på Aarhus Ø vil blive godt 1.200 meter. Da støjen ikke vil blive absorberet, da den kommer til at gå over vand, vil de gener, som møllerne vil komme til at medføre her på Aarhus Ø, reelt komme til at svare til de gener, som landspolitikerne nu har bestemt, at naboer til vindmøller på land kan blive kompenseret for.

Hertil kommer, at de højere beliggende lejligheder vil være tæt på højdeniveauet for støjkilderne - maskinhusene og vingerne. Dette vil også have betydning for, hvordan støjniveauet vil blive oplevet. Dette problem er ikke berørt i det materiale, der er udsendt.

Der er derfor gode grunde til at være bekymret for støjen. I den forbindelse kan det nævnes, at Miljøstyrelsen i deres vejledning fra 2012 om støj fra vindmøller har beskrevet støj fra vindmøller således: "Vindmøller udsender en karakteristisk støj, når de er i drift. Støjen kommer hovedsagelig fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Støjen fra maskineriet kan indeholde toner, der gør støjen særligt generende. Fordi vindmøllestøj varierer med tiden på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. …"

2. Roterende røde lys
I det udsendte materiale er det ikke nævnt, at høje møller skal have røde lys på spidserne af vingerne. Det vil, når vingerne drejer rundt, virke uroligt at kigge på ud i nattemørket. Vi kender de røde lys fra toppen af de store kraner på containerhavner, når de i oprejst position rager ca. 113 meter op, men lysene på kranerne bevæger sig jo ikke.

3. Begrænset energimængde og branding
Det er kun en relativt begrænset energimængde, som de to vindmøller vil kunne bidrage med i det samlede energiregnskab. Det må derfor være muligt at finde en anden løsning til at skaffe denne energimængde. En løsning der ikke vil genere så mange mennesker, som en placering af møller på spidsen af containerhavnen vil betyde. På informationsmødet den 21. november 2019 blev det blandt andet nævnt, at placeringen af to vindmøller ved indsejlingen til Aarhus vil være godt for branding af byen, og i den forbindelse blev Vestas også nævnt. Hvis planen realiseres, vil vi her på Aarhus Ø komme til at betale en meget høj pris for den branding.