Som potentielt kommende naboer til 3 kæmpevindmøller, er vi bekymrede på to fronter. Som så mange andre borgere, naturligvis på vores eget og vores børns helbred af årsager som beskrives i mange af svarene til denne høring. Hvorfor skal der placeres møller hvor de ”generer” 219 borgere, når der kunne rejses havvindmøller i stedet? Med generer menes der borgere der bor imellem 600 og 900 meter fra det udpegede vindmøllerområde, selvom al erfaring viser at kæmpevindmøllerne belaster i meget større afstand end det. Ja, området er til dels støjplaget i forvejen fra motorvejen, men det er i myldretiderne og altså slet ikke om natten, hvor de sundhedsmæssige risici ved støj for alvor slår igennem. Jernbanen kan også jævnligt høres i området, men igen slet ikke om natten.

Vores primære bekymring går på dyrevelfærden. I de sidste cirka 10 år er der brugt oceaner af ressourcer, på at udvikle området ved Geding-Kasted-Tilst som rekreativt område og det er nu et af Danmarks mest ambitiøse rewildingprojekter. Her er et rigt dyreliv, både med indhegnede vildheste, vandbøfler og gallowaykvæg, og der er gode bestande af vilde dyr som råvildt, harer, ræve m.m. og fugle som nattergale, fiskehejrer, ugler, tårnfalke og ufatteligt mange andre sjældne fugle-, dyre- og insektarter. Alt sammen noget der er med til at fremme biodiversiteten i området, som allerede nu er helt enestående og til glæde for de mange borgere der besøger området. Kogræsserforeningen har dyr gående midt i det udpegede område og der findes bedrifter med grise, får og heste inden for 600 meters grænsen fra området. Bedrifter som i øvrigt er godkendte af kommunen, igennem nabohøringer, vurderinger af græstryk og meget andet.

Hvorfor er der ingen der tager disse dyrs parti? Mange kan – og vil – forlade området, men hvad med de indhegnede? Hvad med husdyrene der ikke kan forlade området? Er det fordi dyrene ikke har stemmeret, at der ikke tages hensyn til dem? Kan det virkelig være rigtigt, at dyrevelfærd pludselig er som en by i Rusland for Århus Byråd?

I stedet for at forhaste sig mod en selvbestaltet 2030 målsætning, burde man arbejde mod en anden og mere bæredygtig plan. Man kunne bygge anlæg til lagring af overskudsenergien, som der er masser af på nogle tidspunkter. Genindføre nettomålerordningen, så mange flere ville opnå en kontant fordel ved at installere små solcelleanlæg. Måske kombinere de to? Man kan opnå meget via politiske og økonomiske incitamenter, som det viste sig i 2011-2012 inden der blev lukket for nettomålerordningen.

Måske ér det et forsøg på at tække den lokale vindindustri, som Århus kommune selv kom til at antyde på høringsmødet i Brabrand? I vores øjne vægter borgerhensyn, biodiversitet og dyrevelfærd mange, mange gange højere end en industri der potentielt kan forlade kommunen imorgen! Eller er en grøn kommune bare lig en ubeboelig kommune, når man har en vindindustri der vil eksponere sig selv, selvom alle kender den?

Med håb om en mere gennemarbejdet grøn politik
Amalie og Thure