Gå til hovedindhold
Vedvarende energi i Aarhus

Vedvarende energi i Aarhus

Vindmøller på Aarhus Ø

For at nå nationale mål har Aarhus kommune et politisk mål om at blive CO2 neutral i 2030.

For at nå dette mål gennemfører kommunen en række tiltag som anlæggelse af cykelstier, eldrevne busser, Let Banen og vedvarende energianlæg mv.

Medens cykelstier, eldrevne busser og Let Banen naturligt skal være, hvor behov er, har energi den egenskab, at den kan transporteres. Man kan således opnå de ønskede resultater ved flere forskellige placeringer af vindmøllerne.

Som vartegn for Aarhus har politikerne tidligere talt positivt om og godkendt det 128 meter og 40 etagers høje Lighthouse,. En karakteristisk bygning, som vil sætte Aarhus på landkortet . Men inden byggeriet står færdigt, skal det konkurrerer med et par høje vindmøller som byens vartegn. Et vartegn som på ingen måde er specielt.

Vindmøllernes placering vil skabe gener for de personer, som vil have deres daglige arbejde i Sydhavnen, hovedsagelig i form af lavfrekvenslyde.

Herudover kan man af andre høringssvar se at vindmøllerne skaber (berettige eller uberettiget) frygt for flere beboere på Aarhus Ø. Hvis dette viser sig at være rigtigt kan, det blive vanskeligere for kommunen at sælge de resterende grunde på Aarhus Ø, hvis interessen for at bo på ø’en aftager på grund af opstillingen af vindmøller. Opstillingen af vindmøller kan derfor gå hen og give bagslag for kommunen. – For vindmøller er jo just ikke pæne at se på.

Da elektricitet lader sig transportere over store afstande, vil det være naturligt at flytte dem til et sted, hvor de generer mindst muligt, f. eks. længere ud i bugten.

Et sundt demokrati er karakteriseret ved, at et flertal respekterer et stort mindretal. Flyt derfor de møller væk, så de ikke generer tusindevis af mennesker.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Preben Parkegaard

Indsendt

05/12/2019 20:16

Sagsnummer

HS4770724

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Hørings-id

H125

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.