Gå til hovedindhold
Vedvarende energi i Aarhus

Vindmøller og solceller forslag til bedre placering

Jeg er stor tilhænger af grøn energi og har arbejdet med teknik indenfor blandt andet både vindenergi og kraftværker på biomasse. Er glad for at der sker lidt i kommunen med vind og sol nu men syntes der er plads til forbedringer/optimeringer i forslaget. For nogle år siden var der gang i planlægningen af et projekt med vindmøller placeret i Aarhus bugten, jeg syntes det var ærgerligt det ikke blev til noget og syntes det var værd og undersøge igen holdt op imod den begrænsede mængde Møller som kan sættes op på land. 20møller i en møllepark på havet ville kunne producere væsentligt mere end et par møller på land. En evt vindmøllepark på havet kunne suppleres med store varmepumper på land, placeret tæt ved fjernvarmenettet og tæt ved hvor strømmen kommer i land. Varmepumperne kunne så bruge en del af strømmen fra vindmøllerne i de perioder hvor el-prisen er i bund og der kunne derved spares halm og flis på kraft/varmeværket i Lisbjerg eller træpiller på studstrupværket. Det kan snildt laves og alt teknologien er til rådighed på markedet. Vedrørende de store arealer afsat til solceller så syntes jeg det er en god ide med solceller men jeg kan dog undre mig over at man ikke har opsat solceller på tagene af alle de offentlige bygninger som egner sig til det, der ses ihvertfald mange f.eks skoler med flade tage, sportshaller og så videre hvor det burde være nemt og opsætte solcelleanlæg, det er sikkert lidt dyrere fordi der giver flere små frem for få store anlæg men til gengæld produceres strømmen så lige hvor den skal bruges, ganske simpelt. Skulle der være lovgivning som forhindrer dette må lovgivningen ændres. Hvis det kunne lykkedes og opsætte samme mængde solceller på tagene som man ønsker at opsætte på jorden (måske svært men et forsøg værd) og så plante skov på arealerne istedet ville det være ekstra godt, så ville man producere strøm på tagene som sparede CO2 og man ville have en skov som optager CO2.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thure Hjort Christiansen

Indsendt

09/12/2019 21:02

Sagsnummer

HS9377295

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Hørings-id

H125

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.