Hermed en række kommentarer til de udsendte dokumenter vedr. opfølgning fra borgermødet.

Det er rigtig dejligt at der er lavet og udsendt en opfølgning på borgermødet, men det ville have været meget ønskværdigt at have mere end 2 dage til at læse det igennem og forfatte et høringssvar. Derfor bliver høringssvaret til dette dokument heller ikke så detaljeret som det kunne have været.

I Opfølgningsdokumentet står beskrevet:
"bl.a. med at fremme solceller på bygninger. I forhold til den eksisterende bygningsmasse har vi ikke hjemmel til at stille krav"
Det er interessant at man må placere 150-180 meter høje vindmøller tæt på eksisterende bygninger, men ingen hjemmel til at stille krav til bygningerne, hvordan harmonerer dette? Kunne man ikke finde et kompromis og lave en ordning som er motivationsbaseret og derved igennem skabe incitament for udbyning af solceller?

I forhold til afsnittet om "Vindeffektivitet på vindmølleområder i Aarhus." står der:
"Hvis det alene gælder om at maksimere vindmøllens elproduktion er det enkle svar: Der, hvor det blæser mest!"
Hvordan argumenterer man så for at man ved Kasted har valgt et område, hvor det blæser mindst ud over at her kunne man finde plads uagtet de mange andre gener det skaber for området?
Det er også rigtig fint at man har tal på energiproduktionen for Vosnæs og Aarhus havn, men samme beregninger ønskes klart også beskrevet for Kasted og viser jo desværre endnu en gang at kun Kasted er blevet udpejet (den gang man pillede andre områder ud) idet Vosnæs og Aarhus havn er tilføjet fordi der er projektforslag på bygning af vindmøller fra Nrgi på disse.
Der er i dokumentet beskrevet at landvindmøllerne generer det samme som havvindmøller, men analysen er baseret på skøn ved landvindmøller med nyeste teknologi, mens det er baseret på møller fra 2018 som har kørt med min. et produktionsår. Nu har skøn det for det første det med at være skøn, dvs. de er optimistiske. Dernæst så er der kun forhold sig til energiproduktionen, men der savnes klart en vurdering af om disse nye møller er bedre i forhold til lavfrekvent støj og om de vindmøller man sammenligner med fra 2018 er de bedste fra den gang. Det er ret ærgeligt at al materiale omhandler kun produktion, men ikke minimering af gener.
Der står desuden:
"Eventuelle vindmøllerprojekter ved henholdsvis Vosnæs og Aarhus Havn vil altså producere en del mere end en gennemsnitlig landvindmølle med samme effekt og nogenlunde det samme som en gennem-snitlig havvindmølle med samme effekt."
Spørgsmål er så, giver denne sammenligning mening. Uden desværre at have tid til at dykke ned i tallene, vil ovenståede postulat medføre, at på 1½ år er vindmøller på land blevet 50% bedre, kunne det ikke tænkes at man i 2018 bare ikke har opsat de bedste møller på markedet? Dernæst sammenlignes der med sammenlignelige møller på hav, men er det ikke netop pointen at på hav, kan man opsætte større og mere effektive møller, så hvorfor lave en sammenligning på sammenlignelige møller?
Dernæst står der følgende sætning:
"Disse vindmøller producerer mere og støjer mindre."
Dette lyder jo godt, men hvorfor finder man ikke de mølletyper som støjer mindst og producerer godt? Er det borgerne eller det grønne image der er vigtigst.

Som Dansk Naturfredningsforening også påpejer, så er det underligt at man har pillet en række områder ud og reelt set kun efterladt et område (Kasted) som potentielt område. Altså et område hvor NRGI ikke allerede har kommet med et oplæg. Hvorfor er de andre området pillet ud.

Til sidst, hvordan kan man lave en energiplan for Aarhus som ikke også dækker over opstilling af vindmøller i Aarhus bugt?