HØRINGSSVAR vedrørende Vedvarende Energi anlæg
fra Bedsteforældrenes Klimaaktion i Aarhus, BKa

A. Energiforsyning – kapacitet, kilder og behov.

Aarhus kommune vil være CO2-neutral i år 2030. Det er meget prisværdigt; BKa’s holdning er, at det kun kan gå for langsomt.

De sidste 20 år er det imidlertid kun gået én vej med CO2 udledningerne i Aarhus, - den forkerte. Således at Aarhus i 2018 nåede den højeste udledning nogensinde og 2019 ser ud til at forøge dette.

Den primære grund til, at det ikke ser sådan ud, når man læser de officielle statistikker, planer og analyser, er, at Aarhus er skiftet fra kul til biomasse i sin fjernvarme. Biomasse – fx træpiller og flis - regnes ifølge FN’s regler for at være CO2-neutral. Det er den imidlertid ikke.

I oktober 2019 sagde regeringens uafhængige ekspertpanel, Klimarådet, til regeringen, at man må standse alle sådanne skrivebordsøvelser : Afbrænding af træ udleder CO2, og meget af den biomasse der anvendes i den danske energiforsyning kommer fra Rusland, Polen, Canada - altså langvejs fra - og er sejlet til Danmark på skibe, der anvender fossil brændsel - såkaldt bunkersoil (en billig restolie), - og dermed forårsager en betydelig udledning af CO2, med den velkendte virkning for klimaet: En forværring af klimaforandringerne.

Det er tid til at skabe reel omstilling på energiområdet. Derfor er det med stor glæde BKa læser kommunens udspil til VE-anlæg.

Kommunens forslag om VE-anlæg rummer 2 områder af energikilder - vind og sol - og retter sig mod både el og varme:

• Vindmøller: 3 landvindmøller placeret på arealer ved Vosnæs, 3 landvindmøller placeret ved Kasted, nær mosen, og 2 placeret ved Aarhus Havn.

• Solvarmeanlæg: 13 arealer til solenergianlæg med placeringer, der fremgår af kommunens kort.

BKa’s kommentar til forslaget:

Kommunens gør i sit udspil selv opmærksom på, at der er tale om en plan for sol og vind, som langt fra formår at leve op til de krav, fremtidens energiforsyning stiller til forsyningen med vedvarende energi fra netop sol og vind.

Kommunens lokale elproduktion fra sol og vind udgjorde i 2017 under 3% af kommunens samlede elforbrug, og man regner med ved fuld udnyttelse af de arealer, som VE-temaplanen udlægger til VE-anlæg, at den lokale elproduktion fra sol og vind vil nå op på godt 60% af det samlede elforbrug. Altså langt fra at kunne dække behovet for el.

Den samlede energiforsyning består som bekendt både af el og varme. Planens forsyning af varme baseret på vedvarende energikilder - her sol og vind - er væsentlig mindre end de 60%. Samlet set er der derfor tale om en udbygning, som er endog meget langt fra at leve op til de behov for energi, kommunen har og får.

Det er vores første indvending: Forslaget er simpelthen alt, alt for uambitiøst – Aarhus og Danmark står i en situation, hvor omstillingen til bæredygtig energi haster. Det er ikke ok, at kommunens udbygnings-planer med vedvarende energikilder, her sol og vind, ikke er i stand til at dække Aarhus’ behov for energi.

Det forstår man for alvor først, når det sættes lidt i perspektiv:
Danmark og verden står i en unik klimasituation, hvor FN’s klimapanel (IPCC) med den samlede verdenselite af klimaforskning i ryggen i oktober 2018 fortalte de 193 lande der deltog i COP24, at der er godt et tiår til, verden overskrider de såkaldte ”Tipping Points” . Herefter vil selvforstærkende domino-agtige processer uden for menneskelig kontrol gå i gang. Vi har med andre ord nærmest ubeskrivelig travlt med en nærmest ufattelig stor opgave: At omstille alt fra a til z. Ikke mindst verdens energiforsyning, som i 2019 for godt 75%’s vedkommende fortsat er baseret på fossile brændsler.

Danmark bør gå forrest. Hvis ikke Danmark, som et af verdens rigeste lande og med nogle af de bedste forudsætninger for at anvende vind- og solenergi, skal kunne omstille i passende omfang og tempo, hvem skal så kunne?

Alarmerende advarsler fra klimavidenskaben op til COP 25

Ved COP 25: IPCC’s dystre forudsigelser fra 2018 er kun blevet endnu mere dystre og mere aktuelle her ved COP25 i Madrid, 2.-13. dec.:

Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, bragte nov. 2019 en analyse, der sagde: CO2 bliver ved med at stige og har aldrig været højere end i 2018. I 2019 steg verdens CO2 udledninger ifølge Global Carbon Project yderligere med i alt 0,6%, og atmosfæren er dermed nået det højeste CO2-niveau de sidste 300 mio. år: 407 ppm og er dermed langt over de 350 ppm, som ifgl. IPCC er det forsvarlige niveau. Videre:

Et hold bestående af nogle af verdens bedste klimaforskere, bl.a. den danske klimaforsker Katherine Richardson, udgav umiddelbart op til COP25 en artikel i det anerkendte videnskabstidsskrift Nature, hvori de siger ”Vi befinder os i en planetær nødstilstand” og ”Fristen for at afværge tipping points er tæt på nul” (FN forskerhold nov. 2019, i tidsskriftet Nature). De fortæller også, at Tipping points risikerer at udløse såkaldte ’kaskader’, hvor ét tipping points overskridelse fører til det næste tipping points overskridelse, se note 2.

Direktøren for FN’s miljøprogram (UNEP), Inger Andersen, udtalte i forlængelse heraf, at det betyder, ”…at vi nu er nødt til præstere dybe udledningsreduktioner – over 7% hvert eneste år” . Men samme UNEP kom op til COP 25 med en analyse som viser, at verdens regeringer planlægger produktion af olie, kul og gas som overstiger Parisaftalens 1,5 mål med 120% frem til 2030 (UNEP: Production Gap Report og Emission Gap Report). Alle regeringer ved, at vi skal omstille til vedvarende energi, men fortsætter i praksis med at anvende fossile brændsler. Det gælder indtil videre også Aarhus.

FN’s klimapanel, IPCC, udgav 2 større analyser op klimatopmødet i Madrid, bl.a. Global Carbon Project, som viser, at verden er på vej væk fra Parisaftalens mål om max. 1,5 grads global opvarmning. Vi er i stedet på vej mod 3,2 graders opvarmning ved år 2100, hvis alle lande overholder de aftaler, de har lovet ifm. Parisaftalen. Men det gør som bekendt ingen lande endnu. Og USA har ovenikøbet meldt sig ud af Parisaftalen. Så alle lande der vil gøre noget ved klimaforandringerne har ekstra travlt.

Så Aarhus må handle energi-rigtigt.

Aarhus og Danmark - ja, verden - er med andre ord i en situation, som de dygtigste forskere på feltet betegner som ’en planetær nødstilstand’: Omstilling til bæredygtighed haster voldsomt.

I lyset af den situation og den viden - som er tilgængelig for alle bystyrer i hele verden - virker det nærmest absurd, at Aarhus kommunes planer for omstilling til vedvarende energi er så åbenlyst uambitiøse.

Forsyningskapaciteten på el-området burde være over 100% i 2030. For ud over det behov, der er for el allerede nu (og som kommunen regner med vil vokse til 2030), så skal man også inden længe anvende el til nye områder, fx til transport (til de mange kommende el-biler) og til opvarmningen af huse, hvor el skal understøtte brugen af varmepumper, solenergianlæg på husfacader, tage osv.

Det kan lade sig gøre. Samsø Kommune er på vej til at være selvforsynende med vedvarende energi fra sol og vind med en forsyningsgrad på forventet 139% i 2030 på el-området. Så det lader sig gøre, det er primært et spørgsmål om, hvor meget man vil prioritere den vedvarende energi politisk.

BKa’s forslag til en udbygning af vind:
Vi foreslår derfor følgende ændringer og udvidelser ift. kommunens planforslag:

1. Vi er imod placeringen af de 3 landvindmøller ved Vosnæs. Området er et usædvanligt smukt naturskønt område med bakket terræn med gamle bøgeskove, nær kysten. Det er med andre ord en uhensigtsmæssig placering, som kan tænkes at skabe uhensigtsmæssig modstand blandt borgere mod vindenergi.

Vi foreslår i stedet, at kommunen overvejer placering af landvindmøller ved området allerede bragt i spil omkring Mejlby, ikke langt fra kommunegrænsen ind mod Syddjurs Kommune.

På kortet neden for ses det foreslåede areal lige nord for Mejlby – det er et brunt areal øverst på kortet, med 4 sorte prikker, tæt op mod Syddjurs kommune.


2. Vi er imod den 3. af de i alt 3 landvindmøller som placeres ved Kasted, men for de to øvrige. Begrundelse: Den 3. mølle ligger i mosen, som er et naturskønt område med nattergale. Til gengæld foreslår vi, at de to andre vindmøller rejses i højden 180 m, ikke kun 150 m.

Vi er bekendt med analyserne af landvindmøllekapaciteten ved dette område, som viser en effekt over gennemsnittet af landvindmøller og mere end gennemsnitlige havvindmølle. Det giver derfor god mening at placere dem i dette areal. De gode resultater skyldes vindmøllerne højde, de 150 m.

3. Vi er for kommunens forslag om placering af 2 landvindmøller ved Aarhus havn. De vil uden at genere væsentligt kunne bidrage med en betydelig energiforsyning. Der vil være ca. 1450 m til Strandvejen, hvilket er i orden.

Vi foreslår, at der placeres yderligere 4 landvindmøller – det vil sige i alt 6 landvindmøller på havnen. Der er plads til det. Der er brug for dem, jf. ovenfor. Og det giver rigtig god mening ift. det fremtidige forsyningsbehov på el-området. Disse vindmøller foreslår vi i en højde af 180 m.

4. Herudover foreslår vi at der placeres en landvindmølle i hvert af de 6 områder, som tidligere er blevet udpeget til mulige placeringsarealer for landvindmøller. Det drejer sig om: Studstrup, Hårup, Todberg, Borum, Hørslev og Solbjerg. De 6 vindmøller vil kunne øge energiforsyningen med ca. 25 MW, hvilket svarer til cirka 60% af den effekt der opnås fra forslag 2 og 3 ovenfor. Altså en væsentlig forøgelse.

5. Vi foreslår videre, at der etableres en havvindmøllepark ved Mejlflak med 16-20 store havvindmøller. Mejlflak er tidligere blevet udpeget som et muligt område for etablering af en stor samlet park af havvindmøller. Området ligger midt mellem Aarhus, Samsø og Djursland, og der er udarbejdet et forslag til realisering af projektet, nemlig ”Mejlflak Havmøllepark”, lavet af PlanEnergi februar 2012.

Vi er klar over at dette område ligger uden for Aarhus Kommunes tilknyttede havzone, og at der derfor skal optages forhandlinger med staten i form af Folketinget og de nærtliggende kommuner, dvs. Samsø og Syddjurs kommune. Dette opfordrer vi derfor Aarhus kommune til at gøre snarest mulig.

Havvindmølleparken vil kunne bidrage med omkring 300 MW. Kommunens forslag om VE-anlæg vil kunne forsyne med energi fra vindmøllerne svarende til 28 MW i alt. Havvindmølleparken bidrager med andre ord med godt 10 gange så meget, som kommunens planer. Den opnåede energi skal selvsagt fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne, men det vil stadig give en langt større samlet og helt nødvendig effekt på forsyningen af energi til Aarhus.

6. Endelig foreslår vi at kommunen sammen med andre interessenter opbygger en tilsvarende havvindmøllepark ved Paludan Flak. Størrelsesmæssigt og effektmæssigt vil det svare til Mejlflaks samlede effekt, dvs. 300MW + 300MW. Altså tilsammen 600MW og dermed en næsten 21 dobling af energiforsyning ift. kommunes nuværende og meget ’forsigtige’ forslag.

I ovenstående har vi medtaget spørgsmålet om biomasseafbrænding til varme. Det sker fordi en nærliggende udfasning af træflisafbrænding vil influere kraftigt på fremtidens behov for mere VE.

Kommunens Temaplan for VE-anlæg sættes i relief af denne problemstilling, idet 1) planens elforsyning som vist ikke møder behovet for basal elforsyning og 2) planen viser at udbygningen af VE er ekstra meget i underkanten, når der også skal være plads til El i forbindelse med omlægning og udfasning.

Mht. kommunens forslag om solenergianlæg:

Kommunens aktuelle forslag til udbygning med 13 solenergianlæg støtter vi, idet vi henstiller til kommunen om at intensivere og supplere denne udbygning, så man i et 10 års perspektiv har mulighed for at bringe den overvejende del af varmeforsyningen over på vedvarende energikilder.

------------------------------------
Resten af vores høringssvar relaterer sig til den grønne omstilling, strategisk energiplanlægning mv:

B. Energiforsyningsdebatten bør sættes i relation til klimapåvirkningen.
Der må og skal snart være reel gennemsigtighed omkring klimabelastningen fra CO2 i Aarhus, nu og i relevant periode fremadrettet, fx 10-15 år.
• Kommunen bør derfor sætte udbygningen af VE-anlæg og den fremtidige energiforsyning i relation til drivhusgasudledninger i Aarhus.
• Det betyder, at man bliver nødt til at redegøre for klimapåvirkningen fra Aarhus – som by og som kommune – hvor meget CO2 udleder man?
• Og i tilknytning til det aktuelle forslag om VE-anlæg redegøre for, hvor meget CO2 udledes fremadrettet med vedtagelse af kommunens VE-anlæg? – vil anlæggene betyde en væsentlig CO2 reduktion eller er der samlet set tale om en stigning i CO2 udledningerne, pga. ’vækst’, tilflytning? (fx for de kommende 15 år)

C. Hvad er forudsætningerne for energiforsyningsscenarierne i de kommende 15 år?
– er det fortsat vækst målt på BNP i by og kommune? er det fortsat tilflytning til Aarhus og dermed følgende centralisering og fortætning af byen?

• Er fremskrivning baseret på fortsat vækst i Aarhus kommune og by? Hvor meget er denne vækst sat til og ud fra hvilke forudsætninger?
• Hvordan er væksten fordelt på energi, transport, boliger/byggeri, forbrug, produktion, fødevarer?
• Er det en fortsat og tiltagende biltransport ind og ud af byen baseret på overvejende fossile brændsler?

D. Den mest bæredygtige energi er den, vi ikke bruger.
Bæredygtighed kræver, at vi radikalt mindsker vore energiforbrug, fortæller klimavidenskaben.

• Minimering af energiforbrug samt energibesparelser bør indregnes i fremskrivninger.
• Hvordan kan denne minimering fordeles på energi, transport, boliger/byggeri, forbrug, produktion, fødevarer?
• Hvordan kan man opnå 1) energieffektivisering (fx af boliger), 2) energibesparelser (fx på forbruget og transporten), 3) energiomlægninger (fx fra biomasse til jordvarme, geotermi).
• Kommunens planer for fremtidens energi er baseret på fremtidsscenarier, hvor energibehovet vil forsætte uhindret med at øges. Det er helt enkelt ikke bæredygtigt. Hvis vi skal hjælpe til gennemførelse af regeringens mål om 70% reduktion af CO2 udledningerne senest i 2030, så er Aarhus og Danmark nødt til at sætte et eksempel ved at arbejde systematisk og målrettet på at minimere efterspørgslen efter energi, ikke mindst efterspørgslen på vedvarende energi.

E. Alternative scenarier.

Vi ønsker, at man udvikler alternative scenarier for udviklingen. Kort formuleret kunne de centrale områder være:

• Grøn by – gennemført bæredygtighed i alle elementer: Byggeri, transport, energi, forbrug, produktion, fødevarer.
• Biodivers by – byen gennemfører en total renovering a la Gjellerup, nu blot med et konsekvent grønt, klimavenligt og biodiverst udgangspunkt. Og med fokus på borgernes inddragelse og ejerskab.
• Fremtidens konsekvente bæredygtighed og klimavenlighed indtænkes: Decentralisering af byen, nye produktionsmønstre, ny relation mellem land og by
• Fremtidssikring gennem forskning i fx energilagring, jordvarme til fjernvarme, solceller på alle bygninger.


F. Støtte fra borgerne – en udvikling af demokratiet i fremtiden.

I den nye Klimalov har man vedtaget, at der skal etableres et Klimaborgerting, dvs. en repræsentation af borgere, som skal rådgive regering og folketing om nødvendige klimatiltag. Det gælder ikke mindst på energiområdet, eftersom 68% af dansk energi stadig kommer fra fossile brændstoffer og 2/3 af den vedvarende energi består af den biomasse, man nu i brede kredse erkender, ikke er en bæredygtig løsning (tal: Energistyrelsen, 2017 tal).

Sådan kan man også i Aarhus skabe nye samspil mellem byråd og borgere. Vi foreslår, at der nedsættes et borgerråd eller borgerpanel, hvis primære opgave er at tænke Aarhus klimavenligt og biodiverst. Borgerrådet, -panelet, laver detaljerede målsætninger for alle sektorer.

• Vi foreslår, at denne nye form for samspil underbygges med fælles viden og gennemsigtighed i alle led. Borgerne og kommunen deler og opbygger i fællesskab en bred viden omkring klima, energi, biodiversitet etc., som formidles på mange måder til skoler, universitet, virksomheder og erhvervsliv, foreninger, offentligt ansatte, borgere.
• Vi foreslår, at alle forslag til Århus Byråd fremadrettet skal tydeliggøre forslagets klimabelastning – øget belastning skal udløse kompensationer i form af skovrejsning m.v.
• Kommunen synliggør hvordan behov for energiforsyning udvikler sig år for år: Både kraft, varme, transport, produktion, forbrug.
• Det officielle klimaregnskab skal vise Århus’ rette, samlede klimabelastning, også importen, per år
• Vi foreslår at Borgerrådet og Byrådet følger FN klimapanels anbefalinger, herunder fx standsning af alle investeringer i fossile brændstoffer.
• Og at der opstilles bindende mål for erhvervslivets, industriens og investorers investeringer i fossilt brændsel i enhver form.
• Borgerråd og kommune arbejder holistisk, så silo- og sektor-opdelingen i henholdsvis forvaltning og klimaplaner forlades til fordel for samlede analyser, vurderinger og udviklinger. Klima og biodiversitet påvirkes af helheder. Det betyder også at borgernes forbrug og virksomhedernes produktion inddrages i samspillet. Der skabes fora for disse samspil.
• Borgerrådet opstiller konkrete mål for omstillingen til et bæredygtigt, lavenergi samfund, eksempelvis
- Byggeriet skal være 40% energieffektiviseret i 2030
- Der bør laves fælles plan med erhvervslivet for 1) energibesparelser og -effektivisering samt 2) systematisk omstilling til VE
- Transporten elektrificeres og minimeres gennem nye arbejdspladsmodeller rummende bl.a. decentrale arbejdspladser
- Biomasse udfases senest 2025
- Jorden og landets rolle i omstillingen og klimaindsatsen - Plante skov og passe eksisterende skov. Systematisk og konsekvent udvikling af nye fødevareproduktionsformer. Eksperimenter og forskning inden for det, bl.a. med permakultur.


Med venlig hilsen
Bedsteforældrenes Klimaaktion i Aarhus, BKa
Den klimapolitiske gruppe
På vegne af BKa Klimapolitisk Gruppe, Niels Aagaard, den 10. december 2019