Gå til hovedindhold
Vedvarende energi i Aarhus

Vindmøller på Aarhus Havn

Som beboer på Aarhus Ø, har jeg udsyn til containerhavnen fra mit vindue, og det generer mig ikke. Den var også eksisterende da jeg flyttede på Aarhus Ø.
Nu har Aarhus kommune valgt at udlægge Aarhus Ø til et meget stort – og tæt vil nogle mene – beboelsesområde, krydret med lidt erhverv. Det er vi tydeligvis mange der er glade for og har bosat/vil bosætte sig på Aarhus Ø.
Aarhus kommune har solgt bygge felter til de højeste m² priser nogensinde i Aarhus, antager jeg. På den måde tilflyder der gode provenuer og ikke mindst fremtidige skattekroner til kommunekassen. Helt fint for det.
Har Aarhus kommune beregnet de økonomiske konsekvenserne på priserne pr. m² på de kommende udbud af byggefelter, nu der sandsynligvis opstilles mega vindmøller inden for ca. 1.500 meters afstand? Konsekvensen kunne nemt blive færre kroner i kommune kassen som følge af værdiforringelse.

Jeg vedgår at vi skal være miljøbevidste, men hvorfor skal der opstilles mega vindmøller på land, med stor sandsynlighed for støjgene for hele Aarhus Ø og store dele af Aarhus C, når det er muligt at bygge vindmøller offshore. Offshore vindmøller kan placeres tilstrækkeligt langt væk fra land til ikke at genere borgerne, og økonomien er ikke længere et argument for landetablering.
Enhver ved, at lyde og lavfrekvente lyde, bevæger sig betydeligt længer over åbent hav/vand, en over bevoksning/bebyggelse. Dette må betyde en væsentlig længere afstand fra møllernes placering til beboelse/Aarhus Ø/Aarhus C. Specielt når den berørte beboelse ligge direkte ud til åben vand, med betydelig længer lydvandring til følge.

Ligeledes beder jeg Aarhus Kommune om kommentarer på, om der er beregnet evt. gener ved skyggekast fra møllevingerne, som skyldes solens retning fra øst/syd øst mod Aarhus Ø, og i givet fald, hvor disse skygger vil ramme og genere?
Ligeledes vil der måske være generende lys-glimt/blink om aftenen, hvor containerhavnen har tændt arbejdslys, når møllevingerne ”slicer” lyset.
Det kan virke som en kendt, tidligere anvendt tortur-metode, altid at skulle se lysglimt/blink.

Jeg under mig over bl.a. visualisering, nævnt fotopunkt 11, som viser at vindmøllerne ”kun” rager 125 meter op – set i forhold til containerkranen, som har en højde på 110 meter ved aktivitet. Hvor er de sidste – meget synlige 25 meter, blevet af? Hvorfor er visualiseringen ikke vist hvor containerkranerne er in-aktive? Jeg finder det forkert at man/Aarhus Kommune ikke er ærlig og viser og fortæller hvordan virkningerne bliver, og hvordan det kommer til at fylde i gadebilledet, og forringe økonomien og livskvaliteten for mange aarhusborgere.

Sluttelig vil jeg gerne, udover svar på ovenstående spørgsmål, bede om svar på evt. erstatning og størrelsen herpå, når det måske efterfølgende konstateres
Jeg finder det meget ærgerligt, synd og belastende, at mega vindmøller, opstillet på Aarhus containerhavn, kommer til at generer rigtig mange borgere i form at betydelig og konstant støj og skyggepåvirkning.

Tillad mig at spørge til slut: hvorfor skal vi have møller på land, når vi har så meget vand?

Venlig hilsen
Ebbe Nørkjær
Irma Pedersens Gade 131
8000 Aarhus C
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ebbe Nørkjær

Indsendt

10/12/2019 18:31

Sagsnummer

HS6345780

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Hørings-id

H125

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.