Gå til hovedindhold
Vedvarende energi i Aarhus

Opstilling af vindmøller ved Vosnæs

Jeg er stor tilhænger af vindmøller og støtter den grønne omstilling, men jeg vil gerne protestere over opsætning af vindmøller ved Vosnæs af flere grunde:
1. Området er et stykke unik nature med et fantastik rigt dyreliv. Der er f.eks. rigtig mange hjorte og fasaner i området, og skoven er hjem for mange forskellige flagermusarter. Desuden er der store fugletræk dagligt i træksæsonen, da vigen er et yndet stop for havfugle. Store larmende møller vil uden tvivl få en stor negativ påvirkning på denne biodiversitet.
2. Området er et af de mest rolige i Danmark. Lydniveauet ligger på ca 10 decibel når det er vindstille i området og forøges det til >30 decibel svarende til en ca 100 gange forøgelse - det vil det være meget mærkbart for beboerne i hele Havhuse. Argumentet om at udpege områder, hvor der er færrest mennesker, betyder jo også, at disse steder er de mest stille, og at den relative påvirkning bliver størst. Det ville være mere logisk at stille møllerne op ved allerede støjende installationer, som f.eks. langs motorveje. Det er jo ikke kun når det blæser meget, at de støjer - allerede ved 6-8 m/s kører de ved fulde omdrejninger. Desuden ligger Havhuse lige i vindretningen, hvilket betyder, at vi opnår en maksimal støjpåvirkning.
3. Vi har vendt sagen med flere, som har forstand på vindmøller, og de mener at landsskabstopologien gør området uegnet til drift af vindmøller. De kommer nemlig til at ligge i læ af højdedraget omkring Løgten by. Desuden kan den korte afstand til Havhuse i vindretningen komme til at betyde, at møllerne skal neddrosles, hvis de faktiske støjgrænser viser sig at være for høje. Vindmøller i denne størrelse hører til på havet. Aarhus bugt er lavvandet og uden væsentlig skibsfart og derfor yderst velegnet. Sådan gør man også i København, selv i områder med meget skabsfart.
Så jeg håber at Aarhus kommune vil tage Vosnæs planen af bordet og finde en bedring løsning.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jørgen Kjems

Indsendt

11/12/2019 16:12

Sagsnummer

HS4665172

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Hørings-id

H125

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.