Høringsvar vedr. placering af solenergianlæg ved Sabro – Omtalt som solenergiområde nr. 5
Indsendt af Eshøjforeningen Eshøjhusets Venner.
Vi har særlig opmærksomhed på de særlige forhold omkring kulturbeskyttelsesområdet med Borum Eshøj som centralt bronzealderfundsted af mere end blot national betydning.
Vi anerkender at det kulturarvsbeskyttede område formelt kun tangeres af cigaren på de 200 hektar
Vi antager, at det nord for Viborgvej indtegnede areal ikke indgår i praksis – man vil formentlig ikke fjerne SabroKorsvejskolen, institutioner og idrætsarealer og hele kvarteret Bjørnkær eller genopbyggede Sabro Kro. Området fra Viborgvej og nordpå kan dermed ikke medregnes.
Vi antager også at den planlagte brede korridor for kommende motorvej på rute 26 mod Viborg skal respekteres – hvorved store dele af arealet her ikke indgår.
Der peges også på, at der i redegørelsen nævnes, at en række områder omkring bl. a. Storkesig Bæk og Lilleåen ikke kan/må benyttes.
Ligesom det nævnes at diverse stendiger syd for Viborgvej ikke må/kan berøres.
Samlet er der efter mit skøn et areal på højst 60-70 hektar tilbage.
En væsentlig del af dette resterende areal er netop det, vi særligt værdsætter.
Mod syd stiger arealet op til højdedraget mod det kulturarvsbeskyttede Borum Eshøjplateu. Op mod dette betegner miljøredegørelsen en bred bræmme af landskabet som ”Særlig god landskabskarakter/bevaringsværdige landskaber.
Uden om dette yderligere en bræmme med betegnelsen god landskabskarakter.
Vi finder at et væsentligt landskabstræk i området er de frie synslinier fra de overordnede veje til netop dette historiske istidslandskab som vore forfædre i bronzealderen valgte at krone med deres højbegravelser til vidtstrakt skue.
Der er lange frie synslinier i landskabet fra Viborgvej og Stillingvej.
Disse synslinier vil blive ødelagt ved en solcellepark på disse områder.
Miljøredegørelsen fremhæver netop rekreative værdier på plateauet og gør opmærksom på synligheden fra Eshøj.
Og i vores optik lige så væsentligt - også den anden vej – fra Viborgvej/Stillingvej og op mod højdedraget.
Der er i denne landskabssektor brugt store energier på at lave en vejføring af kommende motorvej der tog vidstrakte hensyn til placeringen i et herligt bakket istidslandskab.
Det ville være tragisk hvis de landskabsdele, der netop blev beskyttet ved vejføringen i stedet bliver beplantet med op til 3 meter høje solpaneler.
På vegne af Eshøjforeningen Eshøjhusets Venner
Flemming Thisted ft@corgwn.dk 40152195