Gå til hovedindhold
Vedvarende energi i Aarhus

Intelligent indpasning af vedvarende energi - Skødstrup

Jeg vil foreslå nogle konkrete ting til overvejelse

1) Studstrupværket
udgør en gigantisk øjebæ i Kaløvig. Værket blev i sin tid bygget med 4 blokke og 3 skorstene tiltænkt olie- og kulfyring. Siden er 1 blok og 2 skorstene nedrevet. MEN 3 blokke er tilbage, selvom der - mig bekendt - kun produceres på een af de tilbageværende blokke. Når vi nu er igang med at tale energi, så vil det være passende at tale om hvad der skal fases ud, når den vedvarende energi fases ind. Hvis vi nu kunne aftale, at værket fjernes helt eller delvist under alle omstændigheder, og sætter en tidsramme herfor, er jeg sikker på at ideen om bl.a. vindmøller bliver nemmere at sælge. Riv 2 blokke ned med det samme. Reducer skorstenen til halv højde. Fjern overflødig bygningsmasse NU.

2) Etabler geotermisk fjernvarme så hurtigt som muligt. Dermed reduceres behovet for at lagre og brænde ting af på Studstrupværket. Bl.a. A.P. Møller er klar til at investere.

3) Der er behov for solenergi anlæg. Samtidig er der behov for støjskærme langs med motorvejene, især i de områder hvor motorvejene passerer tæt forbi bymæssig bebyggelse. Se vedhæftede kort med Skødstrup som eksempel.. Hvorfor ikke kombinere solenergianlæggene med støjværn. Det er gennemprøvet teknologi. Man ser det ofte langs motorveje i Holland, Belgien, Tyskland. Hermed slås mange fluer med eet smæk: Anlæggene placeres hvor der i forvejen er infrastruktur, anlæggene er lette at komme til ifm drift og vedligehold, vi får energi og støjdæmpning i eet hug, kommunen slipper for at tage god landbrugsjord ud af drift, vi slipper for de skæmmende solpanel-marker i vores smukke landskab.

4) Gå i dialog med borgerne om at sætte fælles mål for at etablere mere solenergi på nye og eksisterende bygninger. Hvis man går i dialog, er jeg sikker på at vi kan etablere langt mere solenergi i byer som f.eks. Skødstrup/Løgten, som dermed kan slippe for at få sin udsigt ødelagt yderligere. Energien kan i langt højere grad produceres der hvor den bruges!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mogens Petersen

Indsendt

28/10/2019 22:20

Sagsnummer

HS5168892

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Hørings-id

H125

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.