Jeg kan kun anerkende Århus’ Byråds arbejde for at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder i Århus, herunder i Bispehaven. Men jeg er dybt bekymret for at de vedtagne distriktsændringer vil ødelægge Gammelgårdsskolen som allerede nu bidrager aktivt til at løse byens sociale udfordringer i vestbyen. Den bekymring står jeg desværre ikke alene med – det samme hører jeg blandt mange andre forældre på skolen og i vores børns børnehave.

Hvis andelen af børn fra udsatte boligområder øges fra ca. 20% til 30%, som det forventes fra de kommende 0. klasser, vil forholdet mellem børn fra overvejende ressourcestærke familier og børn fra udsatte boligområder gå fra 4 : 1 til 2,3 : 1. Dette oven i købet uden at man tager højde for at børn fra ressourcestærke familier måtte fravælge skolen som følge af distriktsudvidelsen. Det frygter jeg får markante effekter for en på nuværende tidspunkt velfungerende -men presset- skole. Jeg mener de største problemer knytter sig til følgende punkter:

1) Socialt
Som forældre til nuværende og kommende skoleelever vil vi gerne bidrage til fællesskabet og til integration i fælleskabet. Dette uanset etnicitet og socioøkonomiske ressourcer. Det giver også vores børn et billede af den diversitet der er i samfundet. Men jeg tror også det er meget synligt for enhver med tilknytning til skolen, at der tegner sig et geografisk billede af hvorfra bidragene til arbejdet omkring klassen kommer. Eksempelvis kan man blot se at deltagelsen ved fælles klassearrangementer er markant mindre fra nogle geografiske områder. Således tager nogle naturligt ’mere fra’ end andre og derved lykkes det også at have nogle velfungerende klasser. Sådan skal det være. Men en så stor relativ ændring af elevsammensætningen i de kommende 0. klasser frygter jeg vil påvirke klasserne negativt ud over en grænse for hvad der er muligt for at oppebære et sundt og godt fællesskab og sammenhold.

2) Fagligt
Det faglige niveau vil blive udfordret. Alene i dansk-undervisningen vil det faktum at 40-50% af de kommende elever fra Bispehaven har behov for sprogstøtte medføre en negativ indvirkning på det faglige niveau i klassen. Lærere og pædagoger kan ikke forventes at levere samme høje standard som nu på et så differentieret niveau. Jeg kan kun frygte at specielt de fagligt stærke elever vil blive overset/ikke udfordret tilstrækkeligt på deres niveau, hvilket både vil påvirke deres faglighed og trivsel.

3) Økonomisk
Skolen er allerede økonomisk udfordret. Det er ikke blot noget vi hører men det kan også ses af dens nuværende forfatning (slidte gange og lokaler). En ændring af elevsammensætningen og de ovenfor nævnte sociale og faglige udfordringer vil kræve en massiv øgning af de økonomiske ressourcer som ikke honoreres med den sociale fordelingsnøgle for midler der findes på nuværende tidspunkt.

4) Pladsmæssigt
Kommunens prognoser for elevtallet på Gammelgårdsskolen har år efter år undervurderet det faktiske antal. Som forældre har vi således i en årrække fundet os i "vandreklasser", hvor antallet af klasselokaler har ikke modsvaret antallet af elever. Den foreslåede distriktssammenlægning vil yderligere lægge pres på dette ved at tvinge skolen til yderligere at tage 20-25 elever pr. år (+ eventuelle søskende). Det vil markant forværre situationen.

Jeg værdsætter i høj grad den fælles folkeskole der er stærkt forankret i lokalområdet og vil så vidt muligt gerne have mine børn også fremover skal gå i folkeskolen. Men omvendt vil jeg heller ikke spille hasard med mine børns fremtid. Af samme årsag har vi lige som andre nu set os nødsagede til at melde vores børn på venteliste til privatskole så vi har mulighed for at flytte dem hvis vores frygt for Gammelgårdsskolens fremtid bliver en realitet.

Jeg håber derfor inderligt at Århus Byråd gentænker løsningen for ikke at smadre en velfungerende skole som i forvejen bidrager aktivt til at løse byens fælles udfordringer i vestbyen.

Morten Krogh Christiansen