Som forælder til to fremtidige skolebørn og bosiddende i Gammelgårdsskolens distrikt, har jeg med bekymring læst planerne om udvidelsen af Gammelgårdsskolens distrikt. Planer der virker forhastede og ugennemtænkte.
Jeg har, som mange andre, delvist valgt at bosætte mig i Åbyhøj pga. Gammelgårdsskolens gode ry. Jeg har selv været enormt glad for den rummelige danske folkeskole og sat stor pris på gennem folkeskolen at få en forståelse for, at vi ikke alle kommer fra den samme privilegerede baggrund, og at der skal være plads til alle og ikke mindst muligheder for alle. Muligheder for alle mener jeg dog ikke, at der bliver med den påtænkte øgning af elevtallet på Gammelgårdsskolen. Der er ikke ressourcer til, at skolen så pludseligt kan øge elevtallet og ikke mindst elevsammensætningen. Skolen yder i forvejen et stort bidrag til integrationen i Aarhus og er allerede nu plaget af pladsproblemer og nedslidte bygninger. Selvfølgelig vil skolen kunne integrere endnu flere børn med særlige behov, men det vil kræve tilførsel af mange ressourcer.
Der er ingen tvivl om, at de varslede ændringer, vil medføre, at mange ressourcestærke forældre inklusiv mig selv, vil føle sig nødsaget til at skrive deres børn op til privatskole eller arbejde mod oprettelse af en friskole i Åbyhøj af frygt for, hvad ændringerne kommer til at ødelægge.
Med håb om at disse planer ikke føres ud i livet skrives disse sidste linjer faktisk med en klump i halsen, fordi jeg så gerne vil, at den folkeskole, jeg kender fra min barndom, og som har haft så stor indflydelse på, hvem jeg er i dag både menneskeligt og arbejdsmæssigt, kan bevares.