Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

Høringsvar

Som forældre til et 1. klasses barn og et kommende skolebarn på Gammelgårdskolen finder vi det dybt bekymrende, at der med den foreslåede skoledistriktsændring vil tilføres flere elever på en i forvejen propfyldt folkeskole uden tilførsel af de fornødne ressourcer.
Vi har været glade for og trygge ved at aflevere vores datter i lærere og pædagogers varetægt. Lærere og pædagoger, som gør et fantastisk arbejde for vores børn på trods af ringe fysiske rammer og udfordringer med enkelte/flere ressource-krævende elever.
For os har en privatskole aldrig været på tale, da vi helst støtter den lokale folkeskole. Og Gammelgårdskolen lever virkelig op til sit gode ry. Den største udfordring pt. er nedslidte og forældede fysiske rammer og pladsmangel. Det kan på ingen måde forsvares at tilføre flere (ressource-krævende) elever til skolen.
Vi frygter, at det gode ry, elevernes læring og både elever og læreres trivsel sættes over styr, hvis forslaget gennemføres uden tilførsel af de fornødne ressourcer med fare for elevflugt af ressource-stærke elever/familier til følge.
Vores anbefaling må være, at der tænkes lokalt. Der må og skal ikke tilføres yderligere “bus-børn” til nogen skoledistrikter. Børn har krav på at gå i folkeskole i nærområdet med mulighed for fritidsaktiviteter sammen med legekammeraterne i lokalområdet.
Vi håber inderligt, at I kære politikere, vil gennemlæse alle høringssvar og genoverveje forslaget.
Frustrerede hilsner fra
Michael Grud Damberg og Jeanette Grud Damberg
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jeanette Grud Damberg

Indsendt

09/10/2019 21:30

Sagsnummer

HS9134005

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Dagtilbud og skole
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H126