Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

Skoledistriktsændring - gammelgårdsskolen

Jeg er mor til en dreng der går i 1. Klasse på gammelgårdsskolen. En skole hvor lærere, pædagoger og ledelse løfter opgaven på utrolig fin vis. En skole hvor forældreopbakningen er stor.
Vi har valgt at vores søn skal gå på den lokale folkeskole. Det har vi, fordi gammelgårdsskolen ligger helt i top på trivselsbarometeret. Fagligt spiller det også rigtig fint. Og ikke mindst fordi vi ønsker en skolegang på en skole, som er dybt forankret i lokalmiljøet. Det har en tydelig positiv indflydelse på vores søns trivsel, at alle ovenstående parametre fungerer.
Skolen er gammel og slidt. Den er allerede på nuværende tidspunkt for lille - for lille til at være så stor. Lokalerne slår ikke til.
Nu er det jo mit barns skolegang jeres planer kommer til at påvirke. Derfor har jeg også som forælder pligt til at sidde helt fremme på stolen, når jeg ser grund til bekymring. Og jeg er dybt bekymret.
Hvordan kan skolen på nuværende tidspunkt huse endnu flere elever, når der ikke engang er plads til dem der er i forvejen? Den planlagte udvidelse af skolens faciliteter, er projekteret ud fra skolens nuværende elevgrundlag - og løsning på de nuværende pladsproblemer.
Prognoserne omkring færre børn i området knyttet til gammelgårdsskolen, har i mange år ikke vist sig at holde. Jeg formoder det efterhånden kan kaldes en tendens.
Jeg kan ikke begribe at der ikke er påtænkt massiv forøgelse af ressourcer til gammelgårdsskolen i forbindelse med den påtænkte strukturændring.
I mine øjne virker processen forhastet. Og det er ikke fair overfor hverken børnene eller de voksne der skal eksekvere opgaven. Og egentlig heller ikke over os forældre, som har det overordnede ansvar for, at vores børn har en god skolegang.
Det forekommer mig at den logiske rækkefølge for at lykkes, er vendt på hovedet.....

Skolebestyrelsen på gammelgårdsskolen har forfattet et yderst gennemarbejdet, velargumenteret og løsningsorienteret høringssvar, som jeg bakker 100% op om.

Med venlig hilsen
Christine
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Christine Heuck Christensen

Indsendt

09/10/2019 22:52

Sagsnummer

HS6895839

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Dagtilbud og skole
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H126