Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

Høringssvar til forslag om fusion af Tovshøjskolen og Ellekærskolen

Som nytilflytter til Aarhus kommune og forældre til to børn, som vi håber skal gå på Gammelgårdsskolen, bekymrer det fremlagte forslag for skolerne i området os meget. Vi valgte netop at bosætte os i Gammelgårdsskolens distrikt, da vi ønskede, at vores børn skulle gå på en lokal folkeskole, som er både fagligt og socialt velfungerende.

Vi er meget bekymrede for, at forslagets konsekvenser for Gammelgårdsskolen – og dermed vores børn - bliver så massive, at Gammelgårdsskolen om et par år ikke længere er et godt valg for os og vores børn.

Det undrer os såre, at bestyrelsen for dagtilbud i Åbyhøj – som er vores børns repræsentanter - slet ikke er blevet hørt i processen, og vi håber inderligt, at bekymringerne og forslagene i deres høringssvar vil blive nærlæst og taget særdeles seriøst, for vi bakker op om dette høringssvar til fulde.

Venlig - men bekymret - hilsen
Robert og Annette Mors-Arvidsen
Forældre til Leonora på 3 år og Bastian på 3 måneder
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Robert og Annette Mors-Arvidsen

Indsendt

10/10/2019 11:37

Sagsnummer

HS4007181

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Dagtilbud og skole
Område
Åbyhøj Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H126