Gå til hovedindhold
Udvidelse af Viborgvej til fire spor på strækningen fra Sommervej til Tilst Vestervej

Få nu det lyssignal etableret nu!

Skiftende afdelingsbestyrelser på Holmstruphøjvej har igennem de seneste 20 år rettet henvendelse til Århus Kommune for etableringen af et lyssignal ved udkørslen fra Holmstruphøjvej til Viborgvej.
Henvendelser er gentagne gange blevet besvaret med tomme løfter – senest bl.a. på byrådets møde den 20.5.2016, hvor et enigt byråd lovede forbedrede udkørselsforhold for Holmstruphøjvej!
Som tidligere formand i parcelforeningen ser jeg derfor med glæde, at byrådet efter sin idehøringsfase i den nu foreliggende indstilling samt VVM-redegørelse, har indarbejdet etableringen af et traditionelt lysanlæg som et løsningsforslag.
Ved at vælge denne løsningsmodel vil byrådet – udover at kunne indfri et mangeårigt løfte – skabe en enkelt løsning, som tilgodeser såvel bløde trafikanter som bilister. Trafiksikkerheden vil endvidere blive klart forbedret, idet udkørslen fra Holmstruphøjvej ikke længere skal bygges på kalkulerede risici.
Den fra Magistraten benævnte ”Hovedløsning”, hvori Holmstruphøjvej lukkes, og udkørsel alene skulle finde sted på Jernaldervej er et absolut ”NO GO”! Som jeg har læst materialet samt allerede foreliggende høringssvar skulle ”gevinsten” alene være en ca. 2 minutters besparelse i køretid på Viborgvej – holdt op imod en lang række ulemper samt forøgede økonomiske anlægsudgifter.
Og ikke mindst et markant løftebrud overfor alle beboere på Holmstruphøjvej, som har anskaffet boliger i området for netop ikke at belaste kommunens indfaldsveje.
Lad nu for en gangs skyld Borgerdemokratiet til fulde komme til udtryk ved at fastholde den løsningsmodel – som også i idehøringsfasen – var den langt foretrukne.
Pointe: Bilisterne på Viborgvej kommer og går – beboerne på Holmstruphøj består!!

Med venlig hilsen
Lisbet Deichmann Madsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lisbet Deichmann Madsen

Indsendt

12/11/2019 17:18

Sagsnummer

HS7023833

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Trafik og mobilitet
Område
Hasle Tilst - Brabrand Nord
Hørings-id

H128