Gå til hovedindhold
Udvidelse af Viborgvej til fire spor på strækningen fra Sommervej til Tilst Vestervej

Udvidelse af Viborgvej

Udkørsel på Viborgvej fra Holmstruphøjvej.

Der findes kun en fornuftig løsning og det er en fransk lysregulering på Viborgvej når man kører ud eller ind på Holmstruphøjvej.
Det vil være en meget stor trafikal skandale med udkørsel på Jernaldervej.
Min hustru og jeg har boet på Holmstruphøjvej i ca. 40 år og de sidste 15 til 20 år har været en prøvelse.
At køre ud på Viborgvej har og er tit en langsommelig proces. Når jeg f. eks. vil køre til venstre, har jeg mange gange oplevet, at en bagved, som skulle til højre, har mistet tålmodigheden og så overhalet mig helt oppe på fortovet og tæt ved grøften. Jeg har så opgivet at køre til venstre og i stedet kørt til højre når der kom en lille hul, for at køre bagom ad Jernaldervej, for at komme til venstre. Når jeg så ad Runevej kommer til Jernaldervej for at svinge til højre er det ikke spor bedre her at komme ud på Jernaldervej på grund af den trafik der er her. Fik at vide på høringsmødet den 23. oktober, at man havde vurderet, at det ikke var nødvendig med en lysregulering på Jernaldervej hvis løsningen ulykkeligvis bliver en udkørsel på Jernaldervej.
Det er heller ikke godt med tilkørselsvej til Jernaldervej da vejen kommer til at gå langs Børnehuset Bulderby og Børnehuset Jernurten, som tilsammen er normeret til 60 børnehavebørn og 34 vuggestuebørn, i alt 94 børn som bliver udsat for yderligere bilos. Børnene skal også daglig leveres og afhentes. Det gør jo også trafikproppen til Jernaldervej større.
Jeg kan for øvrigt se, hvis der skal laves en tilkørselsvej til Jernaldervej, så er der en villa på Jernaldervej, der vil få en trafikeret vej på 3 sider af huset. Det kan man altså ikke!
Min hustru og jeg går hver dag tur på det rekreative område som nu bliver skåret over med en tilkørselsvej til Jernaldervej. Det er vi meget kede af.
Nu har vi i mange år haft det dårligt med at komme ud på Viborgvej, så kan det jo ikke passe, at vi skal have en meget dårligere løsning, for at kun nogle på Viborgvej ind mod byen får en øget fremkommelighed på 2 minutter mere, men det er jo heller ikke sikkert de får det, for det kunne jo være, at selv om de skulle holde for rødt ved Holmstruphøjvej, så vil der være grønt ved både Ringvejen og Ringgaden. Det omvendte kunne også være tilfældet.
Nu må vi ikke glemme, at en 4 sporet Viborgvej, ikke kun er for dem der kører fra Viborg til Aarhus, men også for os der bor her.
Ifølge lokalplanen for vores område som blev endelig vedtaget af byrådet den 11. oktober 1978 og underskrevet af borgmester Orla S. Hyllested, var det geniale netop, at vores område var delt i 3 mindre områder, med hver deres udkørsel til 3 forskellige veje og derfor ingen kørsel på kryds og tværs. Derved kunne grænserne mellem områderne bruges til smukke rekreative områder, hvor man nu måske vil ødelægge et af dem.
Vi købte vores byggegrund for ca. 40 år siden, i tiltro til, at vi kunne regne med lokalplanen.

Så endnu engang er løsningen en fransk lysregulering på Viborgvej.

Med venlig hilsen
Niels Aage Brejner
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Niels Aage Brejner

Indsendt

16/11/2019 18:12

Sagsnummer

HS7665840

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Trafik og mobilitet
Område
Hasle Tilst - Brabrand Nord
Hørings-id

H128