Udvidelse af Viborgvej til fire spor på strækningen fra Sommervej til Tilst Vestervej
Luk ikke udkørsel fra Holmstruphøjvej til Viborgvej
Jeg vil gerne ytre min modstand mod lukning af Holmstruphøjvejs udkørsel til Viborgvej.
Jeg finder det uhensigtsmæssigt at lukke udkørslen til Viborgvej og flytte den til Jernaldervej af flere grunde.
1. Ved etablering af udkørsel til Jernaldervej vil områdets gode stisystem blive ødelagt, da vejen vil gå midt over den grønne hovedstien ned til søerne. Stisystemerne bliver flittigt brugt og sikre et trygt område at færdes i med børn, denne sikkerhed i stisystemerne vil blive ødelagt.
2. Vejen vil gå direkte forbi to institutioner, hvilket bestemt ikke er hensigtsmæssigt, da det både vil give luftgener iform af bilos og vil gøre vejene omkring institutionerne farligere.
3. Trafikken på Jernaldervej er i forvejen meget belastet og særligt i myldertrafikken morgen og eftermiddag og det vil være meget svært at komme ud på Jernaldervej.
4. Der hvor udkørsel tænkes er der i forvejen meget trafik af både biler, cykelister og gående, da der både er busstoppested og transport til og fra institutioner på begge sider af Jernaldervej.
5. Ændring af udkørsel fra Holmstruphøjvej vil være en stor forringelse af området både i forhold til de grønne områder og områdets beboer i almindelighed.
Den bedste løsning mener jeg derfor er løsningen med etablering af et fransk-kryds ved Viborgvej, da det ikke vil være til særlig stor gene for den øvrige trafik på Viborgvej.
Download høringssvar som pdf