Fremtidens grønne fjernvarme
Luft-vand varmepumper til elektrificering
Den nye plan for Fremtidens Grønne Fjernvarme er fremsynet, innovativ og ambitiøs. Efter det fornuftige fravalg af det usikre CO₂-fangstprojekt ved Lisbjerg kommer luft-vand-varmepumper nu til at spille en endnu større rolle i erstatningen af de ca. 600 MW varme fra Studstrupværket. Overordnet vurderer jeg planen som både realistisk og velovervejet.
De meget store investeringer i luft-vand-varmepumper hos Kredsløb stiller imidlertid høje krav til risikostyring – både i valg af leverandør og teknologi. Det gælder finansiel stabilitet, dokumenteret erfaring, lokal tilstedeværelse samt anvendelse af sikker og gennemprøvet teknologi.
Et succesfuldt projekt forudsætter et klart og forståeligt funktionsudbud med fokus på erfaring, robusthed, standardisering, høj oppetid, reduktion af ”single failure risks”, afbrydelighed og fleksibilitet over for elnettet, intelligent styring samt lokal service og tilstedeværelse. Der er vedlagt et mere uddybende høringssvar.
Download høringssvar som pdf