Forslag til Lokalplan nr. 1257 - Bevarende lokalplan for blandet bolig- og erhvervsområde ved Nørreport og Studsgade, Aarhus Midtby
Høringssvar
Vedr.: Lokalplanforslag nr. 1257 – Nørreport
Jeg er bosiddende i en af lejlighederne i AAB’s ejendomme ved Nørreport og vil gerne gøre indsigelse mod dele af ovennævnte lokalplan.
Området omkring boligerne er præget af fine anlæg med træer, planter, legeplads, bænke og borde til ophold. Disse anlæg giver mulighed for hyggeligt og praktisk samvær beboerne imellem, alt sammen ting, der er med til at gøre boligerne til et dejligt sted at bo.
I lokalplanforslaget er nævnt mulighed for byggehøjde op til 5 etager, som vil reducere lysmængden betragteligt, hvilket vil være en katastrofe for dette dejlige område samt for de boliger, der bliver hårdest ramt. Jeg vil kraftigt appellere til, at den nuværende byggehøjde bliver bevaret til gavn og glæde for alle beboerne.
En andet problem i forbindelse med evt. øget byggehøjde er mængden af trafik og parkerede biler, som uden tvivl vil øges i takt med et større antal kvadratmeter til boliger og erhverv. Dette er heller ikke til gavn for beboerne.
Download høringssvar som pdf