Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025 (tidligere tillæg nr. 179 til Kommuneplan 2017) - Vurdering af bevaringsværdige bygninger (1-4)
Høringssvar vedrørende SAVE-registrering / bevaringskategori 1–4
Vi skal hermed anmode om, at ejendommen Højrisvej 5 ikke registreres i bevaringskategori 1–4.
Det fremgår af kommunens egen SAVE-beskrivelse, at bygningens oprindelige arkitektoniske helhed er væsentligt ændret gennem efterfølgende ombygninger og tilpasninger, herunder bl.a.:
• tilbygning etableret ovenpå den oprindelige karnap, hvorved den oprindelige proportionering og komposition er ændret
• efterisolering af tagkonstruktionen, som ændrer bygningens oprindelige afslutning og tagprofil
• udskiftning af vinduer i varierende formater og udtryk
• i forhold til praksis, er lignende hus fra samme periode med ombygninger og tilpasninger, i det af kommunen nævnte sammenhørende funkisstræk, ikke kategoriseret med bevaringskategori.
Funktionalistisk arkitektur er kendetegnet ved arkitektonisk stringens, præcis proportionering og konsekvent detaljering. Når disse bærende karakteristika i væsentlig grad er ændret, reduceres bygningens originalitet samt den arkitektoniske integritet, som SAVE-metoden netop forudsætter ved høj bevaringsværdi.
På denne baggrund fremstår det ikke metodisk tilstrækkeligt begrundet at tillægge ejendommen en samlet bevaringsværdi inden for kategori 1–4.
Vi anmoder derfor om, at vurderingen revurderes under hensyntagen til bygningens faktiske, nuværende arkitektoniske tilstand.
Download høringssvar som pdf