Siden 2018 har Domen fungeret som åbent bylivshus og mødested, hvor civilsamfund, kommune, uddannelses- og erhvervsliv i fællesskab har udviklet visioner og løsninger på klima-, biodiversitets- og trivselskriserne. Kriser, der kræver nytænkning, samskabelse og bred demokratisk dialog – her har Domen vist sin styrke som relevant platform.
Gennem arrangementer som Cirkulære Dage, Climate Justice Days og Arternes Ambassadører-konferencen har Domen samlet borgere, beslutningstagere og fagmiljøer på tværs. Alene i 2025 er afholdt 175 arrangementer med bredt bæredygtigt fokus, hvilket gør Domen til en central katalysator for grøn omstilling, fællesskab og aktivt medborgerskab i Aarhus.
Samskabelse og værdi – velfærd skabes i fællesskab
Det foreslås:
At der årligt afholdes et arrangement i Domen med fokus på videndeling og inspiration til Aarhus’ cirkulære udvikling (jf. Cirkulære Dage 2025).
https://domen.aarhus.dk/creative-circular-cities#cirkulaere-dage-i-domen-f8
At byparken på Pier 2 får langsigtet fokus på biodiversitet, bynatur og klimatilpasning, og at borgernes erfaringer fra den midlertidige bypark indarbejdes i den permanente bypark.
Domens værdi for Aarhus
Domen har gennem sin 10-årige levetid skabt konkrete løsninger og engagement på tværs af borgere, civilsamfund, uddannelses- og erhvervsliv. En bevarelse og udvikling af Domen i kommunalt regi, beliggende i en eco-bypark på Pier 2, vil kunne styrke kommunens klima-, natur-, biodiversitets-, medborgerskabs- og trivselsmål i praksis i byens rum. Domen og Pier 2 kan fungere som varigt demonstrations- og læringsrum for grøn omstilling, medborgerskab og social bæredygtighed.
Aarhus Kommune beskriver at antallet af unge der oplever mistrivsel og ensomhed er steget over tid, det kalder på handling og rum for inkluderende og lav-tærskel fælleskaber i byen, hvor alle kan være med.
Med en udfordret Klimaplan for 2025-2030 må vi som bysamfund fælles finde nye løsninger og metoder, som skaber nødvendig klimahandling og CO2-nedsættelse, gennem ændret forbrugeradfærd hos den enkelte borger, institution, virksomhed og med kommunen som foregangseksempel.
Ændret forbrugeradfærd hos den enkelte og i Aarhus bysamfund kræver dialog, og denne kan med fordel, med Domen som ramme og som Aarhus Kommunes living lab, prioriteres i samspil med Medborgerskabspolitikken, Aarhusmålene, Aarhuskompasset og Klimaplanen samt Aarhus Kommunes nye Klima- og Energiudvalg for fælles handling og udvikling.
Bevar Domen på Pier 2
Domen på Pier 2 er blevet et ikon i Aarhus. Den karakteristiske glaskuppel er langt mere end blot et almindeligt forsamlingshus. Domen er et levende bylivshus for hele byen, med fokus på bæredygtighed, fællesskab, samskabelse og er samtidig en socialøkonomisk arbejdsplads.
Efter årsskiftet er Domens fremtid og formål usikker.
Innovation og Medborgerskab, Aarhus Kommunens driftsaftale udløb d. 31. December 2025. Ansvaret ligger herefter hos Teknik og Miljø, Bystrategi, byens politikere og formentlig senere i forløbet hos Arealudviklingsselskabet for Pier 3 og Pier 2.
Der findes endnu, så vidt vides, ingen plan for, hvad der skal ske med Domen og borgerne forventes først at blive inddraget i processen i slutningen af 2026.
Vi, en bred koalition af det aarhusianske civilsamfund, vil allerede nu sende et klart signal til Aarhus byråds politikere: Bevar Domen og byparken, som socialt og grønt mødested med mening i byens midte - på Pier2.
Medborgerskab, samskabelse og læring
Domen, tegnet af arkitekt Kristoffer Tejlgaard, en markant fortaler for bæredygtig og naturvenlig arkitektur. Domen åbnede første gang i 2013. Siden da har Domen fungeret som et mødested, hvor beboere, erhvervsdrivende, kommune og civilsamfund i fællesskab har udviklet grønne visioner og løsninger på vor tids største udfordringer: klima-, biodiversitets- og trivselskriserne. Disse kriser kræver nytænkning, samskabelse og demokratisk dialog.
Kommunalt ejerskab af Domen styrker Aarhus’ grønne profil
Hvis Domen forbliver i kommunalt regi, kan der nemmere sikres en formålsbestemt anvendelse af denne. Det giver mulighed for at fastholde Domen og området som et offentligt demonstrationsrum for klima, natur, biodiversitet og bæredygtig byudvikling.
– Sikrer sammenhæng med kommunens strategier
– Giver fleksibilitet til fortsat udvikling og læring
– Styrker Aarhus’ troværdighed som grøn foregangskommune
Bæredygtigt byggeri og Domen som demonstrationsprojekt
Aarhus Kommune stiller krav og ambitioner om bæredygtigt byggeri, herunder lavere klimaaftryk, brug af træ og genanvendelige materialer samt byggeri som lærings- og demonstrationsprojekter. Domen fungerer som et konkret eksempel på disse ambitioner i praksis. Bevaring af Domen i kommunalt regi, gør det muligt fortsat at bruge bygningen som lærings- og formidlingsplatform for disse.
Kulturelt kraftcenter og turistmagnet
Domen har dannet ramme om et væld af arrangementer. Alene i 2025 er der afholdt 175 arrangementer, fra foredrag og markeder til filmvisninger, debatter, konferencer, koncerter, folkefester og udstillinger. Huset tiltrækker dermed ikke kun aarhusianere, men også gæster udefra. Domen spillede en central rolle, da Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og den vil være oplagt som fortsat platform, når events som Aarhus Festuge, Tall Ships Races samt øvrige kulturbegivenheder afholdes I byen.
Fællesskab og socialøkonomisk arbejdsplads
I en tid med kriser og usikkerhed har vi mere end nogensinde brug for fællesskab. Fællesskaber skaber en følelse af tilhørsforhold og samhørighed, noget der er helt afgørende, hvis vi skal løse både små og store udfordringer sammen. Domen fungerer som et bylivshus, hvor folk kan mødes, om det er i caféen eller i fællesskabet omkring byhaverne. Her skabes rum for samvær, som styrker både den enkelte og byens sammenhængskraft. Byens internationale studerende og gæster er hyppige gæster i Domen.
Samtidig er Domen en socialøkonomisk arbejdsplads, hvor mennesker med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser får mulighed for at bidrage, vokse og skabe værdi, både for sig selv og for samfundet.
Red Domen Aarhus har igangsat en underskriftindsamling, hvor man kan skrive under for at bevare Domen på Pier 2
https://www.skrivunder.net/bevar_domen_pa_pier2_-_aarhus_baredygtige_medborgerhus?utm_source=web_share&fbclid=IwY2xjawOgNfRleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBFVTYwUzBKSGJrekM3YmdGc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl8zXvhNuE4SQl1Eadx8WxZXIRLkPYd-NM-sg6tsyrjYyl5zBEY1tzBipVta_aem_TMKr9QuO7XcNbSNvtyybAw
Domen er mere end et hus. Lukkes Domen mister vi ikke bare en bygning - vi mister et rum og symbol for bæredygtighed, kultur, fællesskab og social inklusion i Aarhus.
Med venlig hilsen
Jonatan Eyrdalh Marcussen, konsulent cirkulær økonomi, arrangør Cirkulære Dage i Domen, Red Domen Aarhus-gruppen