Som ejer af Tretommervej 26 gør jeg hermed formel indsigelse. Jeg må på det kraftigste anfægte forvaltningens fremstilling af sagen og lovligheden af den proces, der har ført til planforslaget.

Retlige mangler og vejledningssvigt:
Vejlby-Risskov Grundejerforening antager i deres høringssvar, at kommunen har ageret inden for lovens rammer. Dette må jeg erklære mig dybt uenig i. Forvaltningen har udøvet et væsentligt vejledningssvigt ved bevidst at fastholde mig i en uformel "forhåndsdialog" i 4-5 måneder frem for at vejlede om den formelle ansøgningsproces. Afdelingslederen i Plan og Byggeri har skriftligt erkendt, at kommunikationen var mangelfuld.

Denne forhaling har reelt haft til formål at "købe tid" til at forberede et § 14-forbud, hvilket strider mod princippet om god forvaltningsskik og forvaltningslovens § 7. En myndighed må ikke bruge administrative procedurer til at forhale en borgers udnyttelse af gældende rettigheder, mens man forsøger at "opfinde" nye regler med tilbagevirkende kraft ``.

Selvforskyldt tidspres som usaglig begrundelse for særlovgivning:
I rådmandens svar af 10. februar 2026 erkendes det direkte, at forvaltningen har valgt at lave en punkt-lokalplan for udelukkende min ejendom, fordi min ansøgning er "kommet processen i forkøbet", og man derfor ikke har haft tid til at planlægge for et større område.

Denne indrømmelse er opsigtsvækkende. Forvaltningen bruger her deres egen manglende rettidighed og deres eget erkendte vejledningssvigt som begrundelse for at gennemføre et ekstremt indgribende indgreb mod én enkelt borger. Planlovens § 14 er en "nødbremse" beregnet til uforudsete situationer – ikke et værktøj til at reparere på forvaltningens egne sagsbehandlingsfejl eller manglende evne til at planlægge for et område i tide [1, 2].

Det er i strid med princippet om magtfordrejning at bruge planlægningsinstrumentet til at "straffe" en borger for at være hurtigere end kommunens bureaukrati. Hvis området på Tretommervej var så bevaringsværdigt, som forvaltningen nu påstår, burde en områdelokalplan have været iværksat for år tilbage. At man i stedet vælger at isolere min matrikel i en punkt-lokalplan, blot fordi man har travlt, understreger sagens karakter af usaglig særbehandling.

Brud på lighedsprincippet og usaglig særbehandling:
Aktindsigt (Henvendelsesnr. 2944) dokumenterer, at punkt-lokalplaner for enkelte villaer er ekstremt sjældne – kun to er vedtaget på 10 år. Det er udtryk for usaglig særbehandling, at min ejendom pålægges totalforbud, når Aarhus Byråd så sent som d. 4. marts 2026 tillod nedrivning af to bevaringsværdige SAVE 4-villaer i Hasle (Viborgvej/Haslevangsvej) med henvisning til behovet for byudvikling.

Paradokset er totalt: I Hasle må SAVE 4-huse vige, fordi de ligger "isoleret", men på Tretommervej og de tilstødende sideveje som samlet danner lokalområdet – som i dag er en myriade af forskelligartede byggerier fra de sidste 120 år – skal et SAVE 5-hus bevares for enhver pris. Det harmonerer ikke med et generelt lighedsprincip.

Uproportionalitet og økonomisk risiko:
Lokalplanen kræver bl.a. bevaring af vinduer fra 80’erne, et fejlkonstrueret tag fra 1994 og en skorsten opført i forkerte sten fra 50'erne . Det er i strid med proportionalitetsprincippet at pålægge en borger en evig byrde med at vedligeholde byggetekniske fejl under dække af "bevaring". Ved at fjerne enhver rimelig udnyttelse af min grund efterlades jeg med kun én vej: Planlovens § 49 om overtagelsespligt. Aarhus Kommune risikerer her en regning på ca. 14 mio. kr. for at dække over egne sagsbehandlingsfejl.

Konklusion:
Jeg foreslår, at punktlokalplanen for kun min ejendom frafaldes i sin helhed, og der i stedet gives tilladelse til nedrivning og udstykning til to kvalitetsvillaer, der respekterer områdets sjæl.

Med venlig hilsen,
Lasse Madsen Nyrup