Som beboer i nærområdet til Tretommervej 26 ønsker jeg hermed at gøre formel indsigelse mod det fremlagte lokalplanforslag nr. 1255. Min modstand bunder ikke kun i det konkrete projekt, men i en dyb bekymring over den administrative proces og de principper for byudvikling, som forslaget repræsenterer.
1. Brud på lighedsprincippet og usaglig forskelsbehandling Det er for mig som nabo uforståeligt, at Aarhus Kommune vælger at hasteudarbejde en ”sær-lokalplan” for udelukkende én bestemt matrikel, når man i andre dele af byen udviser en helt anden standard. Senest d. 4. marts 2026 besluttede Aarhus Byråd at tillade nedrivning af to bevaringsværdige villaer i SAVE-kategori 4 på Viborgvej 100 og Haslevangsvej 2 med henvisning til behovet for boliger og byudvikling: https://stiften.dk/politik/flertal-i-byraadet-vil-rive-to-bevaringsvaerdige-villaer-ned
Det fremstår som vilkårlig magtanvendelse, at en professionel byudvikler i Hasle får lov at fjerne SAVE 4-huse, mens en privat borger i Risskov blokeres totalt på en ejendom, der i 18 år har været vurderet som SAVE 5 (ikke-bevaringsværdig). Som nabo skaber det en utryghed, at kommunens regler tilsyneladende gradbøjes alt efter bydel og ejerforhold.
2. En konstrueret planlægning uden fundament Lokalplanen begrundes med et ønske om at sikre et ”harmonisk kulturmiljø”. Som lokalkendte kan vi konstatere, at Tretommervej og de omkringliggende veje i dag er præget af en stor arkitektonisk diversitet med huse fra mange forskellige årtier og mange nyligt udstykkede grunde. Der er ikke tale om et urørt miljø, der retfærdiggør en så ekstrem punkt-regulering, som ifølge aktindsigt kun er sket to gange tidligere i Aarhus på 10 år.
At kommunen nu vil tvinge ejeren til at bevare uoriginale vinduer fra 80’erne og et fejlkonstrueret tag fra 90’erne er ikke bevaring af kulturarv – det er bevaring af byggetekniske fejl.
3. Uacceptabel økonomisk risiko for skatteborgerne Jeg må som borger protestere mod, at forvaltningen i bevaringens navn risikerer at påføre Aarhus Kommune en regning på op mod 14 mio. kr. gennem planlovens § 49 om overtagelsespligt. Når kommunen blokerer for både nedrivning og den udstykning, som naboerne har fået lov til, tages ejendommen reelt som gidsel. Det er uansvarligt at bruge byens knappe ressourcer på at købe en nedslidt privat villa, blot fordi forvaltningen vil dække over egne sagsbehandlingsfejl og manglende rettidighed i planlægningen.
Konklusion: Vælg den sunde fornuft Jeg opfordrer Byrådet til at forkaste Lokalplan 1255. I stedet bør man tillade en kontrolleret udvikling af matriklen med to nye arkitektoniske kvalitetsvillaer, der respekterer kvarterets sjæl. Det vil sikre boligvækst, bevare områdets bymæssige kvalitet og undgå en kostbar og principiel sag mod kommunen om overtagelsespligt.
Med venlig hilsen,
Karl Mark