Jeg har en datter på 30 år, som bor på et bosted.
Jeg er dybt bekymret, ked af det og vildt frustreret over at man kan finde på at lukke køkkenet på hendes bosted.
Det vil komme til at gå ud over hendes trivsel generelt, hvis hun skal leve af ultra forarbejdet mad, som så også bliver dyrere.
Hun har en meget lille økonomi, så hvor skal hun spare? Mobil, internet, tøj, sko, medicin, personlige pleje produkter mm.
Hvad har I tænkt jer???
Det er så nemt at spare på de aller svageste i samfundet.
Hvordan vil hendes liv mon blive, når jeg ikke er her mere?
Hun kommer ikke til at opleve duften af hjemmelavet mad heller ikke juleaften.
Der er så meget fællesskab omkring et måltid,
som forsvinder, når de sidder med hver deres opvarmede plastik bakke.
Det vil medføre at flere beboere trækker sig og spiser i deres lejligheder.
Hvorfor forebygger man ikke, der vil komme så mange helbredsproblemer i fremtiden men den gruppe borgere såsom overvægt og diabetes, da beboerne på min datters bosted vil vælge fastfood fremfor Det danske madhus.