Høringssvar – Ny organisering af beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune

Vi, som medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune med særlig erfaring i arbejdet med unge borgere, ønsker hermed at afgive vores bemærkninger til oplægget om ny organisering af indsatsen. Selvom vi skriver som privatpersoner, bygger vores bemærkninger på vores faglige erfaringer fra arbejdet med uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og jobparate unge i Aarhus Kommune.
Vi noterer os, at oplægget lægger op til, at disse borgere fremover placeres i en samlet enhed (Sundhed, Job & Virksomheder) med et fælles beskæftigelsesfokus. Samtidig skal organiseringen ses i sammenhæng med den kommende ændring i LAB-lovgivningen fra januar 2027, hvor kategorien uddannelsesparate udgår, og unge i denne målgruppe fremover vil indgå blandt jobparate borgere.
Denne samling af indsatsen vurderer vi i sig selv umiddelbart som meningsfuld.

Dog ønsker vi at fremhæve en helt central faktor i forhold til det fremtidige arbejde med beskæftigelsesindsatsen. Efter vores vurdering er det helt afgørende for kvaliteten og effekten af indsatsen, at den nye forvaltningsenhed etablerer en særskilt ungegruppe eller en dedikeret afdeling for unge borgere.
Nedenfor uddyber vi de centrale faglige begrundelser for, hvorfor en særskilt organisering af ungeindsatsen er afgørende.

1. Særlige behov hos unge borgere
Unge i alderen 18–29 år befinder sig i en overgangs- og identitetsdannende fase, hvor deres situation og behov adskiller sig markant fra voksne med etableret tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatser for unge skal derfor tage højde for:
• Begrænset eller ingen arbejdsidentitet
• Sårbarhed i forhold til struktur, fremmøde og motivation – og dermed måden vi møder dem i beskæftigelses-indsatsen
• Debuterende og uhåndterede sociale og psykiske udfordringer

Dette stiller særlige krav til medarbejdernes faglige viden, erfaring og metodevalg – arbejdet med unge kan ikke varetages effektivt af medarbejdere uden indsigt i unges udviklingsfase og særlige dynamikker.

Virkning: Indsatsen handler primært om opbygning, retning og udvikling – ikke blot tilbagevenden til tidligere beskæftigelse.

2. Uddannelsesfokus er fortsat centralt – særligt i en uddannelsesby
Selvom LAB-lovgivningen fremover lægger øget fokus på beskæftigelse i form af job, ændrer det ikke, at de unges vej til uddannelse ofte kan gå via beskæftigelse. Det er derfor fortsat afgørende, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på uddannelsespotentialet hos unge, og at dette sker i en særskilt ungeenhed – netop for at forebygge, at unge senere vender tilbage til ledighed som ufaglærte. Hertil kommer, at Aarhus er en uddannelsesby, som tiltrækker unge fra hele landet, herunder unge med høj risiko for frafald på uddannelsesforløb. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor kunne understøtte deres tilbagevenden til uddannelse og sikre, at de får en langsigtet, bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Virkning: Medarbejdere med specialviden om unges uddannelsesbehov kan sikre, at indsatsen både understøtter beskæftigelse og de unges langsigtede uddannelsesretning. Uden denne specialisering risikerer man, at uddannelsesperspektivet svækkes i praksis, og at unge ikke får den nødvendige støtte til at fastholde eller vende tilbage til uddannelse.

3. Relationsarbejde, modenhed og myndighedsrolle
Arbejdet med unge er i høj grad relationsbåret og udviklingsorienteret. Unge befinder sig på et andet modenhedsniveau end voksne borgere, hvilket stiller særlige krav til omgangsform, empati og fagligt blik for unges udviklingsbehov. Den måde, vi tilgår de unge på, har afgørende betydning for opbygningen af relationen, motivationen for indsatsen og brobygningen til uddannelse og arbejdsmarkedet.

Virkning: Stabil kontakt, kontinuitet og en relationsbaseret tilgang skaber tryghed, større åbenhed og mere bæredygtige resultater. Det er meningsfuldt at investere tid og relationer tidligt i de unges beskæftigelsesforløb, da dette giver mulighed for at udvikle en sikker og bæredygtig plan, som fastholder dem i job eller uddannelse, også efter de har forladt beskæftigelsesindsatsen. Medarbejdere med specialiseret indsigt i unges situation og udviklingsfase er nødvendige for at sikre, at indsatsen understøtter progression, motivation og en varig bro til uddannelse og arbejdsmarked.

Kontinuitet og bevarelse af faglig specialisering
Ved at samle arbejdet med unge borgere i en særskilt afdeling i den nye enhed kan man fastholde de nuværende medarbejdere, som allerede har erfaring og specialviden om ungemålgruppen. Hvis indsatsen i stedet spredes ud på alle medarbejdere i enheden, vil både erfarne og nye medarbejdere skulle lære hele målgruppen (18–67 år) fra bunden.
Dette vil medføre:
• Tab af specialiseret viden om unges særlige udviklingsbehov og dynamikker
• Risiko for, at medarbejdere får bred, men mindre dyb kompetence
• Længere oplæringsperiode og reduceret kvalitet i indsatsen igennem en lang periode.

Virkning: En dedikeret ungeafdeling sikrer kontinuitet, fastholder faglig dybde og ekspertise, og gør det muligt at opretholde en målrettet og udviklingsorienteret indsats, som understøtter unges progression mod uddannelse og arbejdsmarked.