HØRINGSSVAR vedrørende omstillingsplan for socialområdet 2026 Aarhus Kommune
Vedrørende spareforslag om afskaffelse af bostedskøkkener og reduktion af feriepulje
Voksenhandicapområdet – Bostedet Havbo
På vegne af alle beboere og pårørende ved Bostedet Havbo fremsender vi hermed et samlet høringssvar,
hvori vi udtrykker klar og entydig modstand mod kommunens spareforslag om:
• afskaffelse af lokalt tilberedt mad og fælles madlavning på de lokale bostedskøkkener.
• reduktion af feriepuljen fra i forvejen meget begrænsede 5 dage til blot 2 dage om året
Forslagene rammer ikke ekstra goder eller luksus, men helt grundlæggende forudsætninger for trivsel,
sundhed, fællesskab, udvikling, hjemlighed og menneskelig værdighed for nogle af kommunens mest
sårbare borgere.
Fra hjem til institution – et overordnet perspektiv
I december 2025 foreslog byrådet første gang at fjerne den hjemmelavede mad fra bostedernes køkkener.
Forslaget blev hurtigt trukket tilbage, da I som politikere erkendte, at det var et alt for vigtigt område at
spare på. Den erkendelse bør det nuværende byråd stå ved.
Tilsammen indebærer forslagene en markant ændring af hverdagslivet på Havbo. Når fælles madlavning,
hjemlighed, fælles oplevelser og fælles ferier fjernes eller udhules, forandres bostedet gradvist fra et hjem,
man lever i, til en institution, man opholder sig i. Det er denne bevægelse, vi ønsker at gøre tydelig i det
følgende.
Vedrørende Punkt 4.23 Køkkendrift – nedlæggelse af bostedskøkken på Havbo
Fælles madlavning – grundlaget for deltagelse, regulering og hjemlighed – rammen for
socialpædagogisk støtte.
Beboerne på Havbo er unge voksne mellem 18 og 35 år med betydelige funktionsnedsættelser og meget
begrænsede færdigheder. For mange af dem er fælles madlavning en af de få aktiviteter, hvor de reelt kan
deltage aktivt i noget der opleves som meningsfuldt, genkendeligt og interessant.
Køkkenet på Havbo fungerer som et centralt og trygt pædagogisk omdrejningspunkt i hverdagen. Flere
borgere går til og fra køkkenet mange gange dagligt. Det er her, de orienterer sig, finder ro, regulerer
sanser og indgår i fællesskab på deres egne præmisser.
På Havbo udmøntes en væsentlig del af den socialpædagogiske støtte netop i de daglige aktiviteter
omkring mad og måltider. Madlavningen på Havbo er ikke blot forplejning, men en central ramme for den
socialpædagogiske støtte efter servicelovens §85. Det er i køkkenets hverdagssituationer støtten omsættes
til pædagogisk praksis gennem deltagelse, guidning, sansemæssig regulering og opbygning af
hverdagsfærdigheder. Når madlavningen flyttes ud af bostedet, fjernes denne pædagogiske ramme, og
støtten risikerer at blive reduceret til levering af mad frem for en udviklende indsats.
Mad har for disse borgere en anden betydning end for mennesker uden tilsvarende handicap og
sanseforstyrrelser. Det handler ikke blot om måltider på faste tidspunkter, men om fleksibilitet – mulighed
for gentagelse og for at spise lidt ad gangen, nogle dage mere, andre dage mindre. Denne fleksibilitet er
afgørende for trivsel, stabilitet og oplevelsen af selvbestemmelse.
Samtidig er køkkenet og maden et bærende element i oplevelsen af hjemlighed. Duften af mad, lydene fra
køkkenet og de daglige rutiner er med til at skabe et hjem. Det er i disse hverdagssituationer, at borgernes
rutiner opbygges, og den pædagogiske indsats forankres.
Når hjemmelavet mad erstattes af præfabrikeret mad produceret eksternt efter konventionelle opfattelser
af måltider, forsvinder denne helhed. Muligheden for deltagelse i madlavningen bortfalder, og et centralt
rum for sansemæssig regulering og selvbestemmelse forsvinder. Resultatet vil være understimulering,
frustration og øget uro med mistrivsel og konflikter til følge.
Samtidig sker der en institutionalisering af hverdagen. Når maden ikke længere laves i hjemmet, men
leveres som en standardiseret ydelse, ophører køkkenet med at være et hjemligt rum og reduceres til en
servicefunktion. Efter servicelovens principper skal hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov
og muligheder – ikke alene ud fra driftsmæssige hensyn.
Tabet er derfor ikke blot praktisk, men grundlæggende:
Borgerne mister muligheder for deltagelse, mestring, struktur og forudsigelighed – og dermed også en
vigtig del af oplevelsen af at bo i et hjem. For mennesker med handicap er hverdagens rutiner ikke
ligegyldig. Den er ALT.
Sansemæssige og sundhedsmæssige konsekvenser – et livslangt perspektiv
Flere borgere på Havbo har udtalte sansemæssige forstyrrelser, som påvirker deres oplevelse af smag, lugt,
konsistens og temperatur. Deres behov varierer fra dag til dag og kræver derfor fleksibilitet i tilberedning,
smag, konsistens og portionsstørrelse.
For disse borgere er mad ikke blot ernæring, men en central del af sansemæssig regulering og trivsel. Uden
mulighed for individuelle tilpasninger risikerer borgerne ganske enkelt ikke at kunne spise tilstrækkeligt.
Borgerne på Havbo har også andre måltidspræferencer end andre, fx har flere borgere rester fra aftensmad
med som madpakke på aktivitetscenter da mange ikke kan spise fx rugbrødsmadder.
Standardiseret, centralt produceret mad kan vanskeligt imødekomme alle disse særlige behov som altså er
en del af borgernes handicap. Når maden ikke kan tilpasses den enkelte, øges risikoen for utilstrækkeligt
fødeindtag, fejlernæring, vægtsvingninger og sansemæssig over- eller understimulering.
Samtidig er borgerne på Havbo unge voksne, som forventes at leve i botilbud i mange årtier. Der er derfor
behov for en fleksibel og pædagogisk integreret madpraksis – ikke en standardiseret forplejningsløsning.
Det forekommer som en besynderlig bagvendt logik – og i praksis en forskelsbehandling – at Aarhus
Kommune i ældreområdet arbejder målrettet med måltidsmiljø, duften af mad og gode måltidsoplevelser,
mens man i handicapområdet foreslår at fjerne den lokale madlavning i botilbud. Hvis hjemlighed og gode
måltidsoplevelser anses som vigtige for ældre borgere, bør de være mindst lige så vigtige for mennesker
med handicap, der bor i kommunens botilbud hele livet.
Økonomi – større betaling for en forringelse
Forslaget indebærer desuden en væsentlig økonomisk belastning for borgerne. Med omlægningen vil de
skulle betale ca. 1.000–1.700 kr. mere om måneden for mad, svarende til 12.000–20.400 kr. årligt pr.
borger, samtidig med at kvaliteten og fleksibiliteten forringes markant.
Borgerne lever udelukkende af førtidspension og betaler samtidig høj husleje i botilbuddet. Deres
økonomiske råderum er i forvejen meget begrænset. Merudgiften vil derfor direkte reducere mulighederne
for at købe tøj, fritid, ferie, personlige behov og et værdigt hverdagsliv.
Forslaget indebærer således, at borgere med den lavest mulige indkomst pålægges at betale mere for en
markant ringere ydelse. Der er tale om en reel omkostningsflytning fra kommune til borgere uden mulighed
for frie valg eller kompensation.
Vedr. Punkt 4.19 Reducering af Ferier og ture – fællesskab, relationer og det at
have et hjem Forslaget om at reducere feriedagene handler ikke kun om ferie – det handler om
borgernes mulighed for at deltage i fællesskaber og oplevelser uden for bostedet.
Hjem og hverdagsliv
Havbo er først og fremmest borgernes hjem. I et hjem består livet ikke kun af hverdage – man tager også på
ferie sammen. På Havbo er ferier og ture derfor en naturlig del af hverdagslivet og af det fællesskab, der
opstår mellem borgere og personale.
Pædagogik og udvikling
For borgerne på Havbo opstår fællesskab ikke spontant, men kræver trygge rammer og professionel støtte.
Ferierne gennemføres derfor med kendt personale, som kan tilpasse aktiviteter og sanseindtryk til den
enkelte borgers behov. Et vigtigt pædagogisk element er de individuelle fotobøger, der udarbejdes efter ture
og ophold. De gør det muligt at genbesøge oplevelserne, tale om dem i fællesskab og skabe sammenhæng
mellem oplevelser og hverdag.
Deltagelse i samfundet
Ferier og ture er dermed ikke blot fritid, men en del af den pædagogiske indsats, der giver borgerne
mulighed for at deltage i oplevelser og fællesskaber uden for bostedet. Det ligger i direkte forlængelse af
servicelovens formål om at fremme udvikling, selvstændighed og deltagelse i samfundslivet.
FN’s handicapkonvention og ligebehandling
Beboerne på Havbo har allerede kun fem feriedage om året. En reduktion til to dage vil markant begrænse
deres mulighed for fælles oplevelser og deltagelse uden for bostedet. Samtidig indebærer forslaget en
forskelsbehandling, hvor mennesker med handicap får langt færre muligheder for ferie og sociale oplevelser
end andre borgere. Det strider mod intentionerne i både serviceloven og FN’s Handicapkonvention, som
forpligter myndighederne til at sikre mennesker med handicap mulighed for deltagelse i samfundsliv, fritid
og fællesskaber på lige fod med andre. En reducering fra 5 feriedage til kun 2 dage er der for ikke bare
reducering af ferie, men reducering af borgernes mulighed for deltagelse samfundslivet på lige fod med
andre.
Samlet konsekvens – fra deltagelse til begrænsning Når bostedskøkkener fjernes og ferier
reduceres, begrænses borgernes mulighed for deltagelse både i og uden for deres eget hjem. Et botilbud
bør udvide menneskers deltagelse i livet – ikke indskrænke den. Vi mener at forslagene bygger på
manglende handicapforståelse.
Vi opfordrer Byrådet til:
• at afvise forslaget om afskaffelse af bostedskøkkener
• at bevare feriepuljen
• at sikre, at økonomiske besparelser ikke gennemføres på bekostning af kommunens mest sårbare
borgere
• at tage politisk ansvar for realistiske budgetrammer
Hjemmelavet mad og ferie er ikke ekstra goder. De er fundamentale elementer i et værdigt liv.
Når fællesskab, relationer, hjemlighed og trygge rammer fjernes uden reelle alternativer, er der
ikke tale om effektivisering – men om afvikling.
Mvh Borgere og pårørende på Havbo – ved formand for pårørenderådet Anita Frichot