Jeg er mor til tre døtre, heraf en datter på snart 18 år, som grundet fire psykiatriske diagnoser bor på bosted. Vi har gennem alle årene oplevet skift af sagsbehandler og mange forskellige kontaktpersoner og indgange - indtil vi fik vores nuværende sagsbehandler under Ungecenteret. Det er første gang, vi har haft en sagsbehandler i over et år, og hvor vi har oplevet, at der er sammehæng i indsatsen for vores datter. Jeg har mange gange sagt både til sagsbehandleren, at hun - og Ungecenteret - er et mirakel i vores og vores datters liv. For nylig talte vi med vores sagsbehandler om, at hun kan fortsætte som vores datters sagsbehandler, til hun fylder 30 år - og jeg udbrød spontant, at hun på forhånd er inviteret til vores datters 30 års fødselsdag. Simpelthen fordi hun er en helt afgørende forudsætning for, at vores datter trives - og at vi som forældre ikke går ned med depression og stress.
Hvis Ungecentereret nedlægges, mister vores datter og vi et vigtigt ankerpunkt i vores liv, og vigtig viden går tabt. Kun på Ungecenteret har vi oplevet, at en sagsbehandler har overblik over vores datters livsforløb og sag. Kun på Ungecenteret har vi oplevet, at der har været et helhedsblik på vores datters liv og trivsel og på os som familie. Ungecenterets indsats har betydet, at alle omkring vores datter har brugt deres kræfter effektivt og har koordineret indsatsen. Jeg kan slet ikke se for mig, hvordan en indsats uden en samlende sagsbehandler under Ungecenteret kan hjælpe os og vores datter, uden at det vil give unødig bureaukrati, misforståelser og masser af uro og mistrivsel for vores datter - og for os som familie.
Jeg ved, at mange andre familier vil komme til at opleve et stort tab, hvis Ungecenteret lukkes - og det vil koste samfundet dyrt, fordi det vil blive langt sværere at skabe en målrettet indsats omkring de unge.