Som mor til en ung mand på snart 17 år med autisme er jeg dybt bekymret for min søns retssikkerhed, hvis Aarhus Kommune fastholder at lukke Ung, Job og Uddannelse (UJU) for de unge under 18. år. Min søn er i dag tilknyttet UJU, hvor vi, i samarbejde med en dygtig socialrådgiver, er i gang med at udarbejde den lovformelige handleplan, i henhold til Barnets Lov § 122 & 123, for min søns fremtid ved overgangen til voksen.

Min søn har siden 2015 haft 25+ forskellige koordinerende socialrådgivere tilknyttet sin sag hos Familiecentret (FC). Det er først nu, med vores nuværende socialrådgiver hos UJU, at hans sag bliver dybdegående belyst og individuelt begrundet med henblik på hans fremtid – med de sparsomme ressourcer hun i dag har til sin rådighed. Hun belyser og individuelt begrunder hans ressourcer, og den støtte han har behov for ift. at være en deltagende, ligeværdig borger i vores kommune, og er i en proces, hvor hun skal videreformidle denne viden til det fragmenterede kommunale ”støtte-system”, der møder ham som 18. årig.

Processen for denne handleplan igangsættes omkring det 16. år, og den indhentede viden og de opbyggede relationer over denne 2 årige periode, er alt afgørende for den korrekte støtte i voksenlivet, hvor en stor del af det planlagte allerede skal være igangsat eller i proces. Denne vigtige, afgørende, løbende proces ind i voksenlivet vil gå tabt, hvis UJU’s mulighed for at arbejde med de mest sårbare unge fra det 16. år forsvinder.

Hvis skæringspunktet ændres fra det 16. til det 18. år ift. den unges kontakt med UJU, vil kommunen miste muligheden for at opbygge vigtige, altafgørende relationer mellem den unge, socialrådgiveren og familien – min søn vil miste sin livsnerve ind i fremtiden og det kæmpestore, allerede igangsatte, relationsarbejde og kendskab til, hvad han kan bidrage med og de behov han har.

Overgangen til voksenlivet for de socialt udsatte unge er i forvejen en ekstrem omvæltning for dem og en yderst sårbar periode, hvor de har behov for tæt støtte og hjælp til at opbygge deres fremtid og plads i vores samfund.
Det at kommunen sætter ind ved det 16. år, og samarbejder med den unge, familien og netværket omkring den unge, at der dannes en relation og laves en belyst og individuelt begrundet handleplan fra det 16. år, hvor det er den samme kendte rådgiver, der følger op på og retter planen til i årene efter det 18. år, er alt afgørende for succes med en god og relevant overgang til voksenlivet.

Samtidig er dette forebyggende for ellers akkumuleret mistrivsel hos den unge borger grundet uvished og manglende individuel kommunal kendskab til den unge, hvilket kan blive betydeligt mere omkostningskrævende, for kommunen, hvis den rette støtte på rette tid ikke bliver givet.

UJU blev dannet til at gribe den unge fra det 16. år og følge dem godt igennem det unge- voksenliv til og med det 29. år, da Aarhus Kommune allerede dengang anerkendte at en skæring omkring det 18. år ikke fungerede.
Ved at afskære de unge fra denne mulighed, er vi ved at tabe mennesker, der kunne være ressourcer i vores kommune. I stedet fjerner Aarhus Kommune de unges muligheder for at være deltagende på deres præmisser – også på alternative og skæve måder, når der er behov for at tænker anderledes. Samtidig vil Aarhus Kommunen fjerne den kompetente hjælp og støtte fra en socialrådgiver med indgående kendskab og relation til den unge i denne sårbare periode.

Som mor er jeg ekstremt bekymret for, hvem der skal gribe min søn efter endt 10. klasse på Langagerskolen i år. Jeg er bange for at han vil miste sine hårdt oparbejde kompetencer og sin trivsel. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er der ikke et tilbud til ham efter sommerferien 2026.
Han har mig – jeg er ikke nok.
Om lidt bliver han 18 – hvad så?

På den lange bane vil denne omstrukturering ikke blive en besparelse, men en meget omkostelig ændring – både for Aarhus Kommune og for borgerne.