Ny organisering af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Ungecenteret
Jeg er blevet gjort bekendt med, at der som en del af den samlede besparelse er kigget på nedlæggelse af Ungecenteret, hvilket jeg gerne vil bidrage med mit perspektiv på. Professionelt har jeg gennem de seneste år haft meget samarbejde med dem og har i høj grad oplevet, at denne struktur har givet virkelig god mening for både brugere/borgere og myndighed. Det har givet mulighed for at følge brugere/borgere fra ungdom og over i voksenlivet i en samlet helhedsindsats. Overgangen som handicappet/udsat er særlig svær og udfordrende i denne fase i livet og med den samlede indsats har jeg oplevet en langt mere effektiv opgaveløsning for myndighed og større tilfredshed hos borger/værge end der sommetider ses i ved mere opdelte afdelinger. Jeg kan derfor være bekymret for, at den besparelse man ønsker vil betyde, at Aarhus kommune nedlægger en enhed hvor man faktisk er et forbillede for andre kommuner.
Download høringssvar som pdf