Jeg som medarbejdere som uddannelseskonsulent i Job Aarhus, Ungecenter Kalkværksvej, arbejder med unge borgere, der i højere grad, end for bare 5-10 år siden, er ramt psykisk med diverse psykiske diagnoser. Der er blevet et større behov for støtte til de unge. Det er også uden for henvisning fra læge, eller anden behandler. Behov for viden, redskaber, rum der tilpasset de unge og som støtter dem i positiv fremgang med at blive en samfundsborger med uddannelse, på den lange bane få job og derved tjene skattekroner til samfundet. Dette kan lade sig gøre fordi der er tilbud med redskaber til at tackle de udfordringer de møder nu. Derfor er ”the bare of minimum” ikke tilstrækkeligt. Selvfølge skal borgere have dette loven beskriver, men hvis vi kun gøre lige akkurat får det loven siger og ikke det vi kan med den, så får vi ikke grebet dem, der har behov for lidt mere en lovens ord. Det bliver på den lange bane en endnu større omkostning, da folk tabes, bliver forværret i deres psykiske udfordringer, bliver indlagt, knækker psykisk og bliver endnu sygere, ikke får taget job eller uddannelse og her endnu større behov for støtte, og i endnu længere tid. Med andre ord det koster penge at tjene penge.

På den baggrund giver det heller ikke mening af fokusere kun på KUI-unge under 25 år, da de unge er mere syge end tidligere og vi i Job Aarhus kan erfare, at de ung bliver ældre end tidligere før de starter uddannelse end tidligere. Det kan være fordi det opdages sent og der r meget lange ventetider på udredning, psykolog og psykiatere. Derfor modnes de først til det senere og først er klar efter mere afklaring og indsigt i dem selv. Derfor må vi ikke tabe gruppen af 25-30-årige på gulvet ved ikke at have et lige så vigtigt uddannelsesfokus på den målgruppe som de 18-25-årige. Vi er den kommune med flest unge på landsplan, derfor er det vigtigt med det ungefokus vi har nu. Beskæftigelse er relevant sideløbende med uddannelsesfokus. Erfaring kan være med til afprøvning af kompetencer, måske afklaring af brancher via praktik, men kun beskæftigelses fokus kan ikke stå alene. Ligesom uddannelse ikke kan stå alene. Derfor giver det mening at lægge et ungecenter sammen med beskæftigelse, da det ofte er det ene ben i processen mod en uddannelse. Derudover kan vi også tabe enormt mange vigtige ressourcer ift. uddannelseskonsulenters erfaring, kompetencer og resultater på gulvet, hvis vi implementeres ud til en bred målgruppe fremfor et ungefokus. Vores uddannelsesparate unge er i dag også meget dårligere psykisk end tidligere. Flere diagnose og derfor ofte et tættere samarbejde med dem, der sidder med unge aktivitetsparat fordi vi kan bruge hinandens erfaring på tværs med konkrete tilbud og sparring. Fokus på den gode årgang og så få mulige skift for den unge/borgeren. Syntes det vigtigt fokus at vi ikke spilder dyrebare ressourcer på gulvet for en samlæsning, der ikke giver mening eller, hvor der er et manglende fokus på det hele handler om. At gøre det vi gør for borgernes bedste, og derved samfundets bedste. Vi skal have nogle gode samfundsborgere og kan vi kun med den rette støtte, afklaring, afprøvelse i virksomheder og støtte til vejen ind i uddannelse.