Jeg skriver dette som pårørende til en af de borgere, der er tilknyttet Vaskeriet.

For hende er Vaskeriet ikke bare et tilbud. Det er hendes hverdag, hendes fællesskab og et sted, hvor hun føler sig betydningsfuld. Det er her, hun har relationer, struktur og en oplevelse af at bidrage til noget større. Det giver hende livsglæde, tryghed og en følelse af at høre til.

For hende og de andre borgere er der ikke et realistisk mål om ordinær beskæftigelse. Derfor kan Vaskeriet ikke forstås som en øvebane mod arbejdsmarkedet, men som et livsvigtigt fællesskabstilbud, der skaber mening, samhørighed og værdighed i hverdagen.

Det gør særligt ondt at tænke på, at dette fællesskab risikerer at blive taget fra mennesker, som i forvejen kæmper med begrænsninger, de ikke selv har valgt. Vaskeriet er et sted, hvor de bliver set, rummet og udvikler sig i deres eget tempo. Det er også et sted, som lokalsamfundet selv har været med til at forme gennem engagement, omsorg og fællesskab.

Når man ser på dette forslag på papir, kan det ligne en økonomisk beslutning. Men i virkeligheden handler det om mennesker, liv og værdighed. Det handler om mennesker, der hver dag kæmper for at finde deres plads i verden, og som på Vaskeriet endelig har fundet et sted, hvor de hører til.

Jeg frygter, hvad der sker, hvis dette fællesskab forsvinder. Ikke kun for hende, men for alle dem, der har fundet mening, relationer og håb her. Et sted som Vaskeriet kan ikke bare erstattes af et andet tilbud, fordi det er menneskerne og fællesskabet, der gør det til noget særligt.

Jeg ønsker samtidig at udtrykke bekymring over, at dele af beskrivelsen i forslaget fremstår misvisende og forsimplet i forhold til Vaskeriets reelle funktion og betydning. Når tilbuddet primært beskrives som en øvebane mod ordinær beskæftigelse, giver det efter min oplevelse ikke et retvisende billede af målgruppen og den rolle, Vaskeriet spiller i borgernes liv.

Jeg er samtidig blevet opmærksom på, at flere af de oplysninger og vurderinger, der fremgår af forslaget, efter min opfattelse ikke giver et retvisende billede af Vaskeriets indsats og resultater. Eksempelvis fremgår det, at Vaskeriet ikke i særlig grad lykkes med at bringe borgere tættere på beskæftigelse, hvilket ikke stemmer overens med de resultater, jeg er bekendt med, hvor flere borgere er kommet videre i skånejob og fortsat fastholdes her. For målgruppen er dette en væsentlig progression.

Derudover efterlader beskrivelsen det indtryk, at indsatsen primært skal vurderes ud fra overgang til ordinær beskæftigelse. Efter min forståelse er formålet bredere og omfatter udvikling af arbejdsevne, livsmestring, sociale kompetencer og tryghed i hverdagen, hvilket er afgørende mål for borgere med varigt nedsat funktionsevne.

Jeg hæfter mig også ved, at udgiften pr. plads beskrives som relativt høj sammenlignet med interne tilbud, selvom prisen efter det oplyste er fastsat af forvaltningen selv. Det kan derfor skabe et misvisende billede af tilbuddet som dyrere end sammenlignelige tilbud.

Jeg håber inderligt, at beslutningstagerne vil stoppe op et øjeblik og se de mennesker, det handler om. For bag hvert tal i et budget gemmer der sig et menneske med følelser, drømme og behov for at høre til. At miste Vaskeriet vil for mange ikke blot være et tilbud, der forsvinder – men et stykke af deres liv.

Derfor håber jeg inderligt, at forslaget genovervejes, og at lokalsamfundet og pårørende inddrages, før der træffes beslutning om noget, der har så stor betydning for menneskers liv.