Århus d. 21. februar 2026

Høringssvar til Omstillingsplanen og indfasningen af beskæftigelsesreformen på Social og Beskæftigelsesområdet.

Da vi som eksterne mentorer ved Sociale forhold og Beskæftigelse, er bekymrede for, om de nye besparelser vil ramme det vigtige arbejde, vi udfører for borgere i kommunen, indsender vi hermed et høringssvar.

Den nylig offentliggjorte omstillingsplan lægger op til at ville spare på eksterne aktører (herunder mentorordninger) for personer, der står udenfor arbejdsmarkedet, som en del af en ønsket samlet besparelse på 155 millioner.
En gruppe af disse mennesker, er i stor udstrækning allerede blevet sparet på via den nye kontanthjælpsreform, som trådte i fuld kraft fra 01.07.25. En reform, som giver store økonomiske forringelser til mange af de i forvejen mest udsatte, samtidig med et øget beskæftigelseskrav.
16.03.25 kunne man på dr.dk læse at mange af landets borgmestre er lodret imod nedlæggelsen af mentorordningen for de allersvageste grupper, og frygter at mange borgere bliver tabt på gulvet. Herunder Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold.
Nedlæggelsen af mentorordningen er da også i modstrid med statsminister Mette Frederiksens tidligere udtalelser om, at de sygemeldte borgere skal behandles med ordentlighed og respekt. Og lad os lige slå fast: størstedelen af de langtidsledige i jobcentrenes forskellige afdelinger ER syge, eller har på anden vis komplekse udfordringer, der gør det svært at komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.
Så for at hjælpe Byrådet og udvalget med at tage de rette beslutninger for en masse mennesker, der allerede har nok at slås med, vil vi hermed give et indblik i nogle af de opgaver, vi hjælper mennesker med.
For hvem er de egentlig, disse mennesker, som kan få brug for en mentor? De er sygeplejersken, som grundet massivt og langvarigt arbejdspres får en stressudløst psykose, psykologen, som har fået en depression som følge af lang tids overbelastning, lægen som har fundet ud af, at han er neurodivergent og ikke kan klare arbejdspresset som læge og må sygemeldes, og tage sit arbejdsliv op til revision. Det er revisoren med en kronisk sygdom og langvarig stressbelastning. Det er den unge mand med socialangst. Det er den unge kvinde, som grundet massive barndomstraumer har fået PTSD. Det er den sen-diagnosticerede kvinde med autisme, som grundet alt for mange år i omgivelser, der ikke passer hende, er udbrændt. Det er kvinden, som er flygtet fra et voldeligt forhold, og som på grund af deraf følgende belastningsreaktion er nødt til at sygemelde sig og efterfølgende har mistet sit job. Det er manden, som efter et kræftforløb med senfølger har mistet sit arbejde. Det er den unge mand med sen-diagnosticeret ADHD, som har klaret sig igennem livet ved hjælp af selvmedicinering med hash og andre illegale stoffer, og som har haft en dom for berigelseskriminalitet. Det er moderen, som ikke kan få den rette hjælp til sit autistiske barn i mistrivsel, som har fået afslag på TAF, og derfor er i jobcentersystemet, imens hun passer sit barn og fortsat søger hjælp til det. Og senere kan hun ikke arbejde pga. en belastningsreaktion pga. det opslidende arbejde med at skaffe den rette hjælp til barnet….
Det er måske netop din mor, din søn eller datter, dit barnebarn, din mand eller kone, eller dig selv, hvis ikke du altså tilhører den absolutte økonomiske elite. Med andre ord er det almindelige mennesker, som er blevet ramt af fysisk eller psykisk sygdom, som har udviklet kroniske lidelser, som har været ude for ødelæggende sociale forhold, strukturelle eller eksistentielle vilkår osv. Og nu er de i jobcentret. På sygedagpenge, i jobafklaring, på uddannelsesydelse, på ressourceforløb, i fleksjob afdelingen eller på kontanthjælp. De er på en ubehagelig rejse i et usmidigt system, som ikke er tilpasset den enkeltes behov i særlig høj grad, selvom de medarbejdere i jobcentrene gør det så godt, de overhovedet kan, med den aktuelt eksisterende lovgivning.
Men mange gange er den indsats alene ikke nok. For den er ofte ufleksibel, og den kompleksitet, som det enkelte menneske står i, kan være svær for den enkelte sagsbehandler at nå omkring. Ofte kan en sagsbehandler have op til 60 personer på sin sagsstamme. Så er det svært at kende hver enkelt person godt og umuligt at kunne hjælpe med diverse behov på fx ugentlig basis. Og det er her mentorerne kommer ind. Vi bliver matchet til den enkelte person ud fra hver vores individuelle uddannelsesbaggrund og faglige ekspertise. Dernæst bliver der afholdt et mentormatchmøde, hvor vi møder den person, som vi på forhånd er skønnet at kunne hjælpe. En slags ‘kemimøde’ om du vil. Er der et match, bliver der lavet en kontrakt, som kan opsiges med øjeblikkeligt varsel. Kontrakten varer 3-6 måneder - ofte af 1-2 timer pr. uge - afhængigt af behov.
Og hvad er det så, at vi mentorer kan hjælpe med?
Formålet med mentorindsatsen skal altid have et beskæftigelsesrettet sigte. Men sommetider er der lang vej til beskæftigelse. Ikke pga. dovenskab, men fordi livsvilkår, sociale forhold, helbred og/eller kognitive udfordringer spænder ben. Derfor er der ofte mange udfordringer, der skal forsøges afhjulpet, førend en decideret beskæftigelsesrettet indsats, som fx en praktik, kan sættes i værk. Det kan være, at der skal sættes udredning og behandling i gang. Nogle har svært ved selv at få bestilt en tid hos fx den praktiserende læge, tandlæge, speciallæge eller psykiater. Andre gange skal vi hjælpe med at finde en behandler. Og en behandler, der har tid! I Aarhus Kommune er der fx pt. 4 års ventetid på udredning for ADHD hos en privatpraktiserende psykiater. Som i øvrigt er den eneste mulighed, hvis man er blevet afvist i psykiatrien, fordi man ikke har det helt skidt nok til at komme igennem nåleøjet (Forestil dig den samme situation med fysiske sygdomme: dit ben er kun lidt brækket. Kom igen, når det er brækket helt over….). Selv at betale for udredningen er naturligvis ikke en mulighed, når man fx er på kontanthjælp eller på ressourceforløbsydelse. Det koster 25.000-30.000 kr. Det kan også være, at man har svært ved at huske, hvad man skal spørge lægen om, eller huske, hvad der er blevet sagt bagefter. En mentor kan gå med ind til lægesamtalen, hvis personen med mentor ønsker det. Der skal fx også fra jobcentret indhentes diverse helbredserklæringer, som mentor også kan være behjælpelig med at bestille tid til og deltage i udfyldelsen af. Det kan også være at en person er indlagt på psykiatrisk afdeling. Ved snarlig udskrivning herfra, kan der tilknyttes en udskrivningsmentor, som kan hjælpe med at få personen på benene igen. Det kan være hjælp til at få styr på diverse hverdagsrutiner, som indkøb, madlavning osv., samt støtte til at passe den fortsatte behandling i psykiatrien, hvadenten det er med deltagelse i samtalerne i psykiatrien eller eller påmindelser om aftalerne. Hvis et menneske har mere langvarigt behov for støtte, kan vi hjælpe med at skrive en ansøgning om mestringsvejleder, og deltage i den indledende samtale, hvor behovet skal vurderes, samt sikre en god overgang fra mentor til mestringsvejleder, når de ofte 3-12 måneders ventetid på mestringsvejleder er gået.
Mange mentorer tager også hjem til den enkelte, hvis det fx grundet svær psykisk sygdom, ikke er muligt for personen at komme ud hjemmefra, eller hvis det opleves for overvældende at mødes et offentligt sted. Så kan vi hjælpe med at komme lidt ud, få købt ind eller bestilt dagligvarer.
I vores digitale verden kan det også være svært at overskue at ansøge om hjælp, som fx enkeltydelser, boligstøtte etc., fordi det kræver kendskab til hvor og hvordan man skal finde hjælpen, og dernæst hvordan man skal udfylde diverse skemaer, finde og vedhæfte bilag i de rette formater etc. Dette hjælper vi ofte med, fordi de fleste, især de på de laveste overførselsindkomster, er max pressede på økonomien og har brug for yderligere hjælp.
Hertil kommer, at mange har svært ved at overskue indholdet i deres e-boks, og hvad der skal handles på. Fx er det vigtigt at overholde diverse frister for besvarelser eller indsendelse af ekstra dokumentation ved diverse ansøgninger.
Endnu en vigtig opgave er at støtte op om indsatserne i jobcentret. Det kan være at hjælpe med at få udfyldt et CV, samt de øvrige skemaer på Jobnet og lære at navigere i det system. Eller det kan være påmindelser om at huske møderne i jobcentret, samt at mentor deltager i møderne, hvis det ønskes, så man bagefter kan sparre om, hvad der egentlig blev talt om og aftalt på mødet. Eller hvordan det gav mening. Det kan også være et telefonopkald hver morgen for at hjælpe personen med at komme ud ad døren i praktik eller skoleforløb på fx Dalgasskolen, eller få en snak om, hvorfor det er svært at komme af sted i dag, og hvad der skal til for at komme det.
Mentor har også indtil nu kunne deltage i rehabiliteringsmøderne på jobcentrene, som fx ligger i slutningen af fx ressource- og jobafklaringsforløb, og hvor det afgøres hvilken indsats, som dernæst skal iværksættes. Her kan mentor bidrage med den værdifulde viden, der ligger i at have fulgt den enkelte tæt igennem en længere periode.
Mange ledige mister store dele af deres sociale netværk, som de før havde på arbejdsmarkedet, og nogle bliver derfor også meget ensomme og isolerede. Her hjælper mentorer med at skabe kontakt og komme af sted til fx Kultur og Kontaktsted Kragelund, Husrum m.fl.
Mentor kan også hjælpe med fx at komme i gang med at tage med offentlig transport, hvis dette er en udfordring, som ønskes afhjulpet. For mange mennesker med angst kan offentlig transport være skræmmende, men samtidig nødvendigt for at undgå komplet social isolation og for at kunne komme afsted i uddannelse eller arbejde.
Det kan også være at nogle personer med fx autisme og ADHD har brug for hjælp til energiforvaltning, fordi de fx udtrættes hurtigt, samtidig med at mange er udfordret på søvnen. Så kan det handle om at mentor hjælper med at etablere rutiner i hverdagen, samt afklare og sætte ord på hvad der kan være af skånebehov i en evt. praktik, timetal, behov for restitution mellem arbejdsdagene etc.
Med andre ord er mentorindsatsen meget alsidig og fleksibel og kan i stor udstrækning tilpasses den enkeltes behov. Og udover al den praktiske hjælp og støtte, kan det være en meget stor støtte, der kan afhjælpe mistrivsel, at have et menneske, som lytter, hjælper og forstår. Det kan sommetider være det, der forhindrer absolut uoverskuelighed og håbløshed. Og dermed forhindrer, at den enkelte kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
Af ovenstående grunde - og mange flere - er mentorindsatsen værd at bevare.
Hertil kommer, at det faktisk er en ret billig og fleksibel indsats: I Aarhus Kommune er vi fx ca. 25 eksterne mentorer. Nogle af os på fuld tid og andre på deltid. Vi er ikke ansat i kommunen, men kun tilknyttet via kortvarige kontrakter, der når som helst kan opsiges. Aarhus Kommune skal således ikke betale os feriepenge, pension, løn under sygdom, transport osv. Vi får kun penge for faktisk udført arbejde, og ikke for fx transport eller transporttid mellem de enkelte opgaver, og vi afholder selv alle udgifter forbundet med arbejdet, der udover transport fx udgøres af telefon og pc.
Det er ikke uden grund, at den mest stressede befolkningsgruppe er de ledige: Som menneske mister man hurtigt fodfæstet, når den velkendte verden forsvinder, og man pludselig står med et vilkår, der hedder sygdom og ledighed! Det offentlige system er desuden et meget komplekst system at navigere i. Og endnu mere, når man bliver kognitivt udfordret pga. presset ved at være ledig og bekymringerne om, hvorvidt regningerne kan betales i næste måned, oveni fx fysiske og psykiske lidelser, svære livssituationer og eksistentielle kriser.

Så kære Århus Byråd, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse og borgmester Anders Winnerskjold…
“Vil håber, I virkelig vil overveje, om besparelserne skal ramme den meget nødvendige, og samtidig billige og fleksible mentorstøtte for dem, som i forvejen har mindst at klare sig med og samtidig har flest udfordringer.
"Og er mentorstøtten netop nu ikke særlig vigtig, når der reduceres kraftigt i kontakten og samtalerne ml. sagsbehandlere og borgeren tilknyttet de forskellige jobcentre?”

På vegne af de eksterne mentorer i Aarhus Kommune.
Christel Nymark Horsted (mentor og pæd. i pædagogisk psykologi) og Malene Højen (mentor, pædagog, lærer og stresscoach mm.)