Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Forslag 6.3, Vaskeriet

Jeg har over flere år fulgt Vaskeriet og de involveredes virke. Personligt har jeg intet lod i Vaskeriets ellers brugernes fremtid, men forslaget hviler i min opfattelse på et meget tyndt grundlag. Vedtagelse baseret på det grundlag ville fremstå som et udtryk for komplet ligegyldighed overfor socialområdets formål.

Det undrer mig, at man med mindre end 1000 anslag forestiller sig at have retfærdiggjort komplet ophør af et samarbejde, Aarhus Kommune gentagne gange har brugt til at pynte sin politiske fjerpragt.
Det forvirrer mig, at borgernes tilknytning i "mange år" pludselig karakteriseres som en fiasko, uden umiddelbar forklaring om hvornår kommunens formodede utilfredshed begyndte.
Det bekymrer mig, at forslaget lægger op til, at borgerne i stedets skal tilbydes uspecificerede dagbeskæftigelsestilbud uden garantier om kvalitet eller samhør mellem borgerens behov og tilbudenes rammer.

Og det forarger mig, at Vaskeriets talrige bidrag til lokalsamfundets velfærd ikke fortjener ét ord med på vejen: Borgere HAR opnået mere ordinær beskæftigelse via Vaskeriet; Vaskeriet har opnået kontakt til og skabt større engagement hos borgere, der ellers var regnet som "ubeskæftelige"; Vaskeriets stiftere har rundhåndet delt ud af deres erfaringer og viden om, hvordan man skaber en bedre, mere pædagisk tilgang til at styrke handicappede borgeres livsmestring. Derudover bør man heller ikke glemme, at Vaskeriet altimens har fungeret som et lokalt samlingspunkt, der ganske gratis har skabt engagement og livsværdi for borgere udenfor målgruppen.

Skulle man ikke være bekendt med disse bidrag, vil jeg anbefale, at man spørger stifterne, borgernes, deres pårørende osv. I samme ombæring kunne man overveje at undskylde for, at man ikke undersøgte dette, før forslaget blev skrevet og sendt i høring.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sune Nordby

Indsendt

21/02/2026 18:14

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS0025416

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16