Som borger i Aarhus Kommune indsender jeg hermed mine bemærkninger til den fremlagte omstillingsplan. Planen anerkender korrekt en "strukturel ubalance", men løsningsforslagene bærer præg af symptombehandling frem for en reel løsning på de bagvedliggende årsager.
​Hvis Aarhus skal opnå balance i 2026 og frem mod 2030, kræver det et skifte fra "sparelogik" (kortsigtet budgetoverholdelse) til "investeringslogik" (langsigtet samfundsøkonomisk gevinst).
​
Herunder præsenteres fire konkrete løsningsforslag, der kan vende skuden:

​1. Etablering af en "Social Investeringsfond" (Opgør med Budgetloven):
​Budgetloftet må ikke blive en barriere for sund fornuft. Aarhus bør gå forrest i at adskille driftsbudgettet fra forebyggende investeringer.
• ​Forslag: Indfør en investeringsmodel, hvor udgifter til tidlige indsatser (f.eks. hurtig afklaring af tabt arbejdsfortjeneste og hjemmevejledning) ses som et aktiv.
• ​​Ved at stabilisere en familie tidligt, undgår vi, at forældre overgår til sygedagpenge eller ressourceforløb. Den samfundsøkonomiske pris for blot én borger på offentlig overførsel (inkl. tabt skatteindtægt) vurderes ofte at ligge på 300.000-400.000 kr. årligt. En forebyggende indsats er derfor en massiv overskudsforretning.

​2. Implementering af "Single Entry" - Én familie, én plan:
​Systemet er i dag dyrt og ineffektivt grundet silotænkning mellem børn, voksen-social og beskæftigelse.
• ​Forslag: Sammenlæg sagsbehandlingen for komplekse familier. Én gennemgående sagsbehandler med det fulde overblik og budgetansvar for familiens samlede indsats.
• ​Dette fjerner tusindvis af interne koordinationstimer og minimerer risikoen for modstridende handleplaner, der i dag gør borgerne mere syge, systemet misvisende og tungere - dermed koster spildte ressourcer.

​3. Juridisk "First-Time-Right" Garanti:
​Høringsmaterialet nævner stigende udgifter til bl.a. tabt arbejdsfortjeneste. En væsentlig del af de administrative omkostninger skyldes fejlbehæftede afgørelser, der fører til lange klagesager og omstødelser i Ankestyrelsen.
• ​Forslag: Opret en uafhængig juridisk enhed til kvalitetssikring af komplekse beregninger og afgørelser før de sendes ud. Det giver bedre flow - en mere stabil og korrekt budgetforventning for kommende år. Ingen store økonomiske overraskelser.
• ​Det er billigere at yde den korrekte hjælp (inkl. korrekte tillæg og pension) første gang, end at finansiere månedsvis, i nogle tilfælde årvis, af genbehandling, retshjælp og potentielle erstatningskrav. Retssikkerhed er en økonomisk nødvendighed, ikke en luksus.

​4. Aktivt pres for statslig refusion af specialiserede indsatser:
​Det er en systemfejl, at kommunerne straffes økonomisk for at have borgere med komplekse behov, som lovgivningen (Serviceloven) kræver, at vi hjælper.
• ​Forslag: Byrådet bør afkræve staten 100% refusion på de mest specialiserede indsatser, så kommunens budget ikke gidseltages af enkeltsager. Aarhus bør lede en koalition af kommuner, der kræver, at lovbundne sociale ydelser tages ud af budgetloftet.

​Opsummering:
Hvis vi fortsætter med at "omstille" ved at skære i de ydelser, der holder familier flydende, skaber vi en bølge af følgeomkostninger i psykiatrien og på børne, unge -og beskæftigelsesområdet, som vil sprænge budgettet for 2027-2030 endnu voldsommere.
​Jeg opfordrer byrådet til at vælge de investeringsbaserede løsninger, der sikrer både borgernes retssikkerhed og byens økonomiske fremtid.