Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Nedskæring/nedlæggelse af Soras Samværstilbud for personer med autisme-spektrumforstyrrelser.
Har netop til min totale forbløffelse set at Soras Samværstilbud er luknings truet!
Jeg er mor til en datter på 30 år med en autismesptrumsforstyrrelse og hun kommer hyppigt i Samværstilbuddet.
Det er mig en daglig glæde, at hun endelig har fundet et sted, hvor hun kan være sammen med ligestillede i trygge rammer. Og med specialiseret personale, som kan sætte tilpassede aktiviteter i gang og løse konflikter på et professionelt niveau.
Min datter fortæller tit om de gode oplevelser hun har med de andre brugere og med pædagogerne.
Hun har været meget belastet af at måtte skifte mestringspædagog, da områderne blev ændret. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan hun endnu en gang skal rammes af et socialt tab. Noget hun har haft så rigeligt af i sit liv!
Troede at vores kommunalpolitikere var blevet klar over, at netop den gruppe borgere, som benytter Soras er specielt sårbare overfor forandringer og har brug for overordentlig stor tryghed ved socialt samvær.
Frivillighed er et udmærket princip, men ikke tilstrækkeligt til alle grupper.
Det skulle vel være på tide, at både Århus Kommune og hele samfundet begynder at anerkende at borgere med austismespektrumforstyrrelser er en gruppe med særlige behov, som skal tilgodeses og respekteres.
Jeg synes i skal tænke jer om en gang til!!
Venligt Inge Merete Huted
Download høringssvar som pdf